Hopp til innhold

Side:Amundsen,Roald-Sydpolen I-1912.djvu/193

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

aapningen i teltet. Den tragt, som denne aapne sæk danner, blir altsaa indgangen. Naar man kommer ind, samler man tragtens eller sækkens aapne ende sammen og knytter den igjen som en anden sæk. I et telt med hel bund og saadan indgang kan ikke et snekorn komme ind, selv i den haardeste storm. Kassene til slædeprovianten var arbeidet av ganske tynde, seige askematerialer, som var utplukket paa minister Wedel Jarlsbergs eiendom Palsgaard paa Jylland. Materialene holdt hvad de lovet. Kassene var 30 cm. brede og 40 cm. høie. De hadde bare en liten, rund aapning paa toppen, lukket ved et aluminiumslok, som passet akkurat som lokket paa et melkespand. Store lok svækker kassene, derfor hadde jeg valgt denne sidste form. Man behøvde ikke at kaste surringen av kassen for at faa lokket av, og det er en meget stor fordel. Man kan naarsomhelst komme ned i dem. En kasse med et stort lok, som surringen ligger over, gir stadig væk bryderi. For hver mindste ting man skal ha i kassen maa hele surringen løses. Det er ikke altid dette passer. Er man træt og slap, saa kan det nok hænde, man opsætter til imorgen, hvad man burde gjort idag. Især da naar det er surt og koldt. Jo lettere og jo mere praktisk man har sit slædeutstyr, des før kommer man i telt og til ro. Og det spiller ikke liten rolle paa en lang tur.

Vort utstyr av klær var rikt og mere komplet, antar jeg, end nogen tidligere polarekspeditions. Vi kan dele det i to klasser: utstyr for særlig lav temperatur og utstyr for rimeligere. Ingen hadde jo endnu overvintret paa barrieren, saa vi maatte være forberedt paa alt. For at kunne greie alle grader av kulde var vi utstyrt med