Side:Amundsen,Roald-Sydpolen I-1912.djvu/192

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest



Av ski tok vi med 20 par, alle av fineste hickory. De var 8 fot lange og forholdsvis smale. Jeg valgte dem saa lange av hensyn til de mange revner i bræene, som vi vilde komme til at krydse over. Jo større overflate vegten kunde bli fordelt paa, desto større utsigt vilde vi ha til at slippe over snebroene. 40 skistaver av bambus med ebonittrinse fulgte med. Skibindingene var en kombination av Huitfeldt- og Høyer-Ellefsen-bindinger. Desuten hadde vi masser av løse griseremmer.

Vi hadde 6 tremandstelter, alle sydd ved marinens verksted. Arbeidet kunde ikke været bedre; det var de sterkeste og mest praktiske telter, som nogensinde er anvendt. De var sydd av tætteste dunlerret med hel bund. En mand alene kunde sætte teltet op i den sterkeste kuling. Jeg er kommet til den erfaring, at jo færre staver et telt har, jo lettere er det at sætte op. Det synes jo ogsaa ganske naturlig. Til disse telter hører bare én stav. Hvor ofte læser man ikke i reisebeskrivelser fra polaregnene om, at det tok saa og saa lang tid, ofte timer, at sætte teltet op. Og naar man saa endelig hadde faat det op, laa man og ventet paa, at det hvert øieblik skulde blaase overende. Saadant var det ikke tale om her. I en haandvending var det oppe, og da stod det ogsaa i al slags vind. Vi kunde ligge trygt i vore soveposer og la det storme.

Dørpatentet var den almindelige sækkemodel, som nu er anerkjendt som den eneste brukelige i polaregnene. Sækkepatentet er ganske simpelt som alle patenter, der duger noget. Man skjærer aapningen i teltet saa stor, man vil ha den. Derpaa tar man en sæk, som man lar være aapen i begge ender, og syr den ene ende fast rundt