Tromsø, cand. pharm. Fritz Zapffe. To landskjendte fiskeforretninger stillet ogsaa svære masser av den fineste tørfisk til min raadighet. Med al denne ypperlige fisk og nogen fustager fett lykkedes det os at faa vore bikjer frem i bedste forfatning.
Noget av det vigtigste ved utrustningen var at finde gode hunder. Som jeg har fortalt maatte jeg handle bestemt og raskt uten ophold, skulde det lykkes mig at faa alting i orden. Dagen efter at min beslutning var fattet var jeg derfor paa vei til Kjøbenhavn, hvor inspektørene for Grønland, herrerne Daugaard-Jensen og Bentzen, netop opholdt sig i de dager. Direktøren for den kongelige grønlandske handel, herr Rydberg, stillet sig denne gang som tidligere yderst venlig til mit foretagende og gav inspektørerne frie hænder til at handle. Med disse herrer underhandlet jeg nu, og de paatok sig at skaffe 100 av de fineste grønlandske hunder avlevert i Norge i juli 1910. Hundespørsmaalet var dermed saa at si løst, idet utvalget laa i de kyndigste hænder. Jeg kjendte personlig inspektør Daugaard-Jensen fra før og visste, at hvad han paatok sig, det vilde han ogsaa utføre med den største samvittighetsfuldhet. Administrationen for den kgl. danske grønlandske handel tillot, at hundene uten utgift for mig blev sendt ned med „Hans Egede” og avlevert i Kristianssand.
Før jeg fortæller videre om utrustningen, maa jeg endnu stanse litt ved hundene. I valget av trækdyr laa uten tvil den største forskjel mellem Scotts og min utrustning. Vi har tidligere hørt at Scott, som bygget paa sin egen og Shackletons erfaring, var kommet til det resultat, at mandschuriske ponnier var polarhunden
