Side:Almuens Sanger.djvu/132

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent



”Som jeg er gammel, var jeg ſaa ung,
”Jeg ſkulde mig ſelv nok ſkiærme,
”Finde du ſkulde min Kampeſteen tung,
”Som dig med Vold torde nærme!

”Kom I, ſom paa Jagt efter Brumlabben gaae,
”Hos mig I Eder ſkal ſamle!
”Kom, ſkynder Eder, I Sverme ſmaa!
”Og hører Dovre den gamle!

”I vilde vel ikke viide den Skam,
”Om Ulven ind torde bryde,
”At han ſkulde Eder dræbe ſom Lam,
”Mig maatte det og fortryde:

”Eders Fædre bare Mod i Bryſt,
”Skam var det at vanſlægte —
”Viiſer udi den blodigſte Dyſt:
”I ere deres Sønner ægte!

”Jeg træder ei meer i Feidefærd,
”Nu gammel og tung er Dovre,
”Men Mand kan jeg klumſe og døve Sværd,
”Og Gangeren graa kan jeg tovre.”