Side:Almuens Sanger.djvu/131

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent



Paa nye han ſlumred og drømmende laae,
Ei endnu den Larm gik over —
”Nei! ſagde den Gamle: jeg viiſe maae,
“At Dovre ei længer ſover.”

Han reiſte da ſin tunge Krop,
Sit Haar at reede han glemte,
Sin Øienbryn han nu løfted op,
I Skoven ſig Biørnene giemte.

Over hver en Eeg, over hver en Gran
Han rækker ſit ildrøde Øie, —
Udtydning paa Drømmen nu ſkuer han,
Han ſtaaer og betragter det nøie:

I fremmede Dale, ſom ovenfor laae,
Han ſaae, hvor ſig Markene rørte,
Blodfahner og blinkende Sværde han ſaae,
Og Trommer og Bulder han hørte —

”Vel fare! — ſaadant er ikke Spøg,
”Det torde til Dovre ſig breede;
”Man ſlutter til Ilden af ſtigende Røg —
”Jeg maae mine Sønner opleede: