Denne siden er godkjent
Med en halv afhuggen Hage
Sin Venindes Kys at tage
det var Nordmands Viis.
Ja og Haand at give,
Og ei tro at blive,
Var ei Nordmands Viis;
Hierte frem med Haand at bære,
Ven og Konge tro at være,
det var Nordmands Viis.
Med Haand i Barm op under et Field
Laae Jutul Dovre[1] den gamle,
I Søvne hørte han Smeld paa Smeld,
Saa det i Fieldet mon ramle.
Op Øiet han slog, han strøg sit Skiæg,
”Hvad nu! — hvad er paa Farde?
”Hvem banker paa Dovres Stue-Væg?
”Hvem rusker hans Hovedgiærde?”
- ↑ Dovre, i sig selv kun et Field, hverken er, eller har været nogen Jutul, men forestilles kun saaledes her.
