Side:Afholdssagens historie.djvu/16

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent


lig eller kvindelig tjener skulde smage berusende drikke, at heller ingen øvrighedsperson i sin embedstid skulde smage berusende drikke, heller ikke lodser eller dommere, naar de er i sin forretning, eller nogen borger, naar han gaar til folkeforsamlingen for at forhandle vigtige statssager osv.”

Aristoles siger: “Ved at afholde sig fra sanselige nydelser bliver man maadeholden, og naar man er blevet det, er man bedst istand til fuldstændig at afholde sig fra dem,” og “ligesom forældre først holder børnenes legemlige handlinger i tømme og dernæst giver moralske forskrifter, saaledes skulde forbudslove sætte grænse for tilbøieligheden til umaadelighed, af hensyn til sindet eller sjælen.”

Vi ser heraf, at til alle tider, naar drik og usedelighed har taget overhaand, har der ogsaa hævet sig røster derimod med krav paa afholdenhed hos den enkelte og for samfundets vedkommende saadanne love, som indskrænkede eller forbød den omsiggribende last. Men en saa almindelig afholds- og prohibitionsbevægelse som den nu paagaaende spores ikke i ældre tider.

II.
Bibelen om drik.

Bibelen advarer mod berusende drikke, fordømmer drukkenskab og anbefaler afholdenhed. Der er mange afholds- og prohibitionsudtalelser i Guds ord. Og dog er der dem, som tager bibelen til støtte for opretholdelsen af de gamle hedenske drikkeskikke. En al de al-