Side:Afholdssagens historie.djvu/15

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

rige et let bytte for makedonerne. Men se, — den seirende Alexander forkortede selv sit liv ved umaadelighed! Og om faa aar faldt ogeaa hans rige istykker.

Grækerne og romerne var i den ældste tid ædruelige folk. Men senere henfaldt de til nydelsessyge, blødagtighed, drik og usedelighed. Og dette indre forfald blev ogsaa grunden til deres undergang. Deres digteres og forfatteres bøger er fulde af realistiske skildringer af fester, banketter, karnevaler og høitideligheder, ved hvilke folket hengiver sig til de yppigste nydelser eller de vildeste udskeielser. Mange af disse høitideligheder var fester til gudernes ære, f. eks. Bakkusfesten til ære for vinens gud Bakkus, eller som grækerne kaldte ham Dionysios. I begyndelsen gik festlighederne for sig paa en nogen lunde sømmelig maade; men lidt efter lidt rev man sig løs fra alle hemmende baand, og mænd og kvinder om hinanden hengav sig til drik, dans og den raaeste usedelighed. Tilslut blev det saa galt, at det romerske senat i aar 186 k. Kr. maatte forbyde disse skamløse orgier.

Der er eksempler paa flere forbudslove baade i Rom og de græske stater. Flere af de græske og romerske forfattere anbefaler baade afhold og prohibition, specielt bør nævnes Sokrates, Xenofon, Platon og Aristoteles. Om de berusende drikkes skadelige indflydelse paa legemet har flere af deres berømte læger skrevet, som f. eks. Hippokrates, Dioskorides, Aristæus og Galen.

Xenofon definerer “temperance” som maadehold i uskadelige nydelser, men totalafhold fra alt, der skader og er farligt, som f. eks. berusende drikke.

Platon siger ensteds: “Skal vi ikke først slaa fast som lov, at gutter ikke bør smage vin, før de er 18 aar?” Og fortsætter han videre: “Der burde gives en lov, som sagde, at ingen soldat skulde smage vin, men bare drikke vand, saalænge han er i statens tjeneste, at ingen mand-