den modige Klokkers Død, at de med stor Heftighed gik løs paa Fienden. 30 bleve dræbte, 50 fangne, hvoriblandt Anføreren Lehman, og Resten, som bestod af bevæbnede Bønder, tog for største Delen Flugten til de nærmeste Fjelde og undslap saaledes[1].
En Maanedstid senere kom Kong Carl selv i Fare. Den 21 Mai var den unge Kjøbmand Jacob Wærn, Lieutenant ved Colbjørnsens Friskare, med nogle Flere gaaet udenfor Byen til et Hus paa Busterud for at spille Kegler, men da man aldrig var ganske sikker for at støde paa Fiender, havde Enhver taget sin Rifle med. Nu hændte det samme Dag, at Kongen ledsaget af 8 Officierer ganske uformodet nærmede sig Stedet. Wærn og hans Venner grebe strax til Riflerne og skjøde. To af Kongens Følge bleve trufne og Kongens Hest blev af Wærn skudt under ham. Kongen selv kom dog ikke til nogen Skade, men besteg en anden Hest og red videre[2].
Af større Betydning og vigtigere i sine Følger vilde et Angreb have været, som de Norske i Begyndelsen af Juni foretoge for at sprænge den Bro, Carl havde slaaet over Svinesund, hvis det var gaaet heldigt af.
Den 2 Juni gik Friskaren under Colbjørnsens Anførsel, ombord paa en stor Stykpram, som Frederikshalds Borgere havde bekostet, og 100 Soldater under Kapitain Hausmann i smaa Baade fra Fredrikshald for at an-
- ↑ Jonas Rist, som selv var med, i Fredrikshalds Æreskrands 53–58. De Norske gjorde en Del Bytte af Heste, Proviant og nogle Tønder Øl og Brændevin, som Kraft slog i Stykker og lod udløbe, at Ingen ved Drukkenskab skulde komme i Fordærvelse. C. Frimann har til Klokkerens Minde digtet Sangen:
Det var i Borgesyssels Egn
Ved gamle Haldens Side;
I høie Chor der sang en Degn
I Kirken der paa Ide. - ↑ Rist 72. Om Wærn se Rist 46. 47.
