dater og 2 Kanoner. Mod sin egen og flere Borgeres Kaution fik han vel udleveret 2 Feltkanoner, men ingen Folk, da Kommandanten kun ilde likte dette paa egen Haand agerende Kompagni og sammes af ham uafhængige Anfører. Dagen før var imidlertid Oberstlieutenant Barthold Nicolai von Landsberg kommen fra Fredrikstad med en Bataillon Thrøndere. Da Colbjørnsen fortalte ham om sit og Fleres Forehavende, fandt han dette saa vel overlagt, at han med sin Bataillon forenede sig med Colbjørnsens Frikorps, forbedrede Tømmerbrystværnene og desuden efter Lieutenant Even Krafts Raad gjorde Vadestederne vanskelige at passere ved nedsænkede Harve, spanske Ryttere o. m. Efter et Par forgjeves Forsøg indsaa Delwig Umuligheden i at tiltvinge sig Overgangen. Han lod nu 600 Mand gaa over Ganerød og nord om Femsøen 3 Mile til Krogs over Bjerge og Myrer for ved denne Sidebevægelse at nøde de Norske til at forlade deres Stilling. Da Landsberg ved P. Colbjørnsen fik Underretning derom, trak han sig med sin samlede Styrke tilbage til Fredrikshald. Herved blev nu Veien aabnet for Delwig, som kort efter forenede sig med sin Konge[1].
Lützows Forhold under de Svenskes Tilbagetog fra Christiania kan neppe ubetinget roses. „At General Lützow ikke forfulgte de Svenske over Glommen,“ siger en kompetent Dommer[2], „kan neppe dadles, da han derved vilde have indviklet sig i en Hovedfegtning med dem, hvilket neppe kunde være raadeligt for ham. Naar han imidlertid ikke fandt for godt at forfølge Kong Carl til Onstadsund, burde han dog idetmindste have marscheret saa hastigt som muligt til Fredrikstad, forenet sig med de fra Danmark ankomne Forstærkninger og derpaa være
