Side:A. Faye - Carl XII i Norge.djvu/81

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
–74–

tiltrængte under deres møisommelige Marsch gjennem et udsuget Landskab, hvor Levnetsmidler baade for Mennesker og Dyr vare vanskelige at opdrive. Hestene styrtede i Mængdevis, og Resten vare saa udmagrede, at de lignede Benrangler. Soldaterne havde som oftest intet andet end Brød og Brændevin til Næring, Riskviste til Seng og Himlen til Tag, og deres Udseende viste, hvad de havde lidt og lede. Klager løde vel, men de forstummede atter ved Synet af en Konge, som selv underkastede sig de samme Savn som den simpleste Soldat. Under saadanne Omstændigheder opløstes dog den strenge Krigstugt. Landet mellem Moss og Fredrikshald blev ganske udplyndret, og en Mængde Gaarde lagdes i Aske[1]. Presten Rumohr som havde været Hovedaarsagen til Aschebergs Flugt, blev greben paa sin Prestegaard i Skjeberg og ført fangen til Sverige, hvor han døde[2].

Den 12 Mai naaede Carl med sin Hær Gaarden Torpum i Berg i Nærheden af Fredrikshald, og her stødte Delwig til ham med de omtalte 3 nye Regimenter. Underveis havde denne maattet udstaa en Kamp med de Norske. Den aarvaagne og fædrelandssindede Peder Colbjørnsen, Kjøbmand paa Fredrikshald, havde ved Speidere erholdt Efterretning om, at Delwig vilde tage Veien over Tistedalselven. Han stillede sig derfor med et Frikompagni, som han havde oprettet af Arbeidsfolk i Tistedalen og Andre, og som han tildels selv lønnede, ved Tistedalselvens vestlige Bred og opførte et Brystværn. Da han imidlertid med saa liden Magt mistvivlede om at kunne forbyde Fienden Overgangen, bad han Kommandanten paa Fredriksten Hans J. Brun om Hjælp af 200 Sol-

  1. Fryxell XXIX 14.
  2. Han blev fængslet 11 Mai (Hojer I 305) og døde i Sverige af Vatersot i Oktober 1718. Top. Journ. IV 45. Schrøder 74. 75. Rist 49.