Fødelandet og hevne sig paa hans og Landets Fiender. –
Carl var især forbittret paa de Danske og sin Fætter
Fredrik IV for Fredsbrudet. Han besluttede derfor at
gaa over Isen paa Øresund for at bemægtige sig Sjælland,
men et indtruffet Tøveir hindrede ham i at komme over.
Han fattede nu den Plan at angribe Norge for om
muligt at forene dette Rige med Sverige og saaledes
udføre, hvad der længe havde været baade et Konge- og
Folkeønske i Sverige. Allerede 1713 havde Generalmajor
Mørner forelagt den svenske Regjering et Forslag til et
Angreb paa Norge, men som da blev forkastet. Der
maatte en Mand som Carl til for under de mislige Omstændigheder,
hvori Sverige befandt sig, at tænke paa at
gjøre en saa vanskelig Erobring som et Land med Norges
Natur maatte være; men Kong Carl yndede just det
13. Lundblads Geschichte Karls des Zwölften von G. F. von Jenssen. 2 Theile. Hamburg 1835–1840.
14. Carl den Tolvte uforfærdet og tapper Kriger, en folkelig Livsskildring bearbeidet efter Lundblad, med 16 Lithographier. Kjøbenhavn 1854.
15. Scheel Almindeligt Udkast til Krigens Skueplads. Kjøbenhavn. 1785.
16. J. C. Berg: Historisk Underretning om Landværnet. Christiania 1830.
17. Malling om store og gode Handlinger.
1. Registratur over afgangne og indkomne Sager i Jens Fosse anbetroede norske Generalkommissariat 1716–18 (Manusk. i Rigsarkivet).
2. Forskjellige Breve og Indberetninger, som findes i det norske Rigsarkiv.
3. Obriste Kraftes Beretning om hans Forhold i Krigens Tid udi Norge under Friderico qvarto, Manusk. 4. paa Universitetsbibliotheket.
De øvrige Kilder anføres under Texten paa behørige Steder.