liggende og maatte saaledes overlade Modtagelsen af disses uventede og uvelkomne Gjester til sin Hustru, den bekjendte Anna Colbjørnsdatter, Datter af Sognepresten i Sørum, Colbjørn Thorstensen. Da Ramus var en velstaaende Mand, og Flere fra Christiania havde sendt sine Kostbarheder did til Forvaring var det Anna af høieste Vigtighed, at Fienden ei skulde tage sig selv til Rette. Hun modtog ham derfor paa det bedste, lod frembære Øl og Brændevin i Overflod baade til Ofsiciererne og de Menige[1] og gjorde istand et godt Aftensmaaltid, hvortil de Svenske meget trængte. Medens hun var beskjeftiget med Forberedelserne dertil, skal hun have lyttet til de Svenskes Samtale og hørt deres Planer. Hun skal da have benyttet Leiligheden, nedskrevet det vigtigste, hun havde hørt, lagt Papiret i sin Tjenestepiges Sko og udbedet sig Tilladelse til at sende hende ud i Bygden for at hente noget til Maden. Hendes Ønske blev indvilget, og hun sendte Pigen til sin i Nærheden boende Svigersøn, Fogden Lars Mikkelsen[2], for at underrette ham om de ankomne Gjester og deres Planer mod Drammen og Kongsberg, hvor „de vilde beslaa deres Heste med Sølvsko.“
Medens Officiererne havde det godt paa Prestegaarden, udsattes de sædvanlige Udposter og desuden en Vagt paa 25 Mand under Kapitain Allemander. Man fortæller, at de Svenske, strax de ankom, spurgte efter Veien til Christiania, men at man paa Prestegaarden anviste dem en gal Vei, nemlig den, som gik til Tyrifjorden. Da det om Natten var koldt, antændte de Svenske af
- ↑ „Bød Penge for at undgaa Plyndring, hvilket Obersten akkorderede imod Major Bruuns Raad, som havde faaet vide, at mange formuende Folk af Egnen ved Christiania havde didskikket i Forvaring deres bedste Effekter. “ Gjessing IV 328.
- ↑ I den rigtignok upaalidelige Beretning hos Gjessing IV 328 siges „til Lensmanden Ole Raae.“
