kom Carl selv til Svindal i Fedt og gik med sin Hær over Indsøen Øieren ved den nordre Ende ved Aarnes. Underveis fik han Efterretning om, at General Mørner uden synderlig Hindring den 13 var trængt frem til Hafslund, uden dog at kunne medføre Kanoner, da Veiene vare meget slette[1]. Mørner fik Befaling at fortsætte sin Marsch over Moss for i Christiania at forene sig med Carl, som haabede at kunne bryde igjennem de norske Forhugninger og saaledes ad den korteste Vei naae Norges Hovedstad. Efter at have forenet sig med sin Fortrop under Rosen bød han Oberst Christer Schlippenbach at storme Forhugningen ved Bagaasen; men Forsøget mislykkedes baade her og ved Gjelleraasen, især formedelst den dybe Sne, som nylig var falden. Da Carl selv ved nærmere Undersøgelse fandt, at Forhugningerne vare stærke, og at de Norske bag dem havde samlet en stor Styrke, erklærede han, „at de Norske vare saa tykt samlede som Maur,“ og opgav derfor sin første Plan at trænge frem ad denne Vei[2].
Han vendte nu pludselig om, og idet han lod antænde store Kuldilde for Folket trak han sig samme Nat i Stilhed tilbage til Stalsberg og marscherede den 16 Marts udover Øieren. Sneen var saa dyb, at Regimenterne maatte marschere Mand for Mand hvorved Kongen selv oftere skal have gaaet forrest og trokket Vei. Efter at have udstaaet store Besværligheder kom Carls Afdeling endelig i Forbindelse med Mørners og forenede sig med denne 19 Marts ved Hølen i Vestby[3].
- ↑ Fra Hafslund bekjendtgjorde han 15 Marts, at hver hel Gaard skal i Kontribution betale 20 Rdl. i Penge, 1 Oxe, 40 Læs Hø og 40 Kander Havre inden 14 Dage (Dokument i Rigsarkivet).
- ↑ Samme Nat, Carl ankom, naaede Brigadeer Wind og Oberst Brockenhusen med 2000 Mand fra Vinger Forskandsningerne, saa at disse nu bleve forsvarede af 1200 Ryttere, 5000 Mand Fodfolk og 4000 Bønder (Grüner 92).
- ↑ Medens Mørner laa paa Moss, kom de svenske Oberster Løwen
