Nu herskede der, som man ved, mellem
Rektor Dass og hans Overordnede Biskop Eiler
Hagerup en bitter Strid om forskjellige af Skolens
Anliggender. Biskopen havde herunder forløbet
sig Gang paa Gang, og da Rektor ikke med
Kjærlighedens Kaabe dækkede over de mange
episkopale Brøst, var Rivningerne mellem dem
baade til Forargelse og til Laatt og Løie for
de to Leire, hvori Trondhjems By synes at have
delt sig under denne Strid.
Blandt de mange Stridsspørgsmaal, som Biskopen i Utrængsmaal grov frem, var ogsaa Ansættelsen af Skolens Hørere. Denne Myndighed havde hidtil altid været tillagt Rektor; men Biskopen vilde ikke længer finde sig i denne Ordning, men krævede Ændring. Dagen efter at Thulesius var bleven ansat, indfandt Biskopen sig i Skolen, ledsaget af det Høreremne, han havde udseet, og sin Tjener.
Om det Optrin, som her fandt Sted, har vi en Beretning, der efter al Sandsynlighed er forfattet af Rektor Dass.
„Det er nu omtrent halvandet Aar“, heder det i denne, „siden Trondhjems Skole havde den Ære og Lykke at se sin Biskop nærværende og derfor har med desto større Længsel ventet paa hans Komme, hvilken den ogsaa den 8. Oktober sidstafvigte fik se, da Biskopen, uden at man vidste deraf, lod sig se i Skolen, og efterat han havde hilset samtlige Lærere med
