naar blot ikke hans egne Interesser blev for sterkt berørte, eller hans honette Ambition sattes paa en altfor haard Prøve. Men disse hans gode Sider overskyggedes rent af de mindre heldige. Han var i høi Grad frastødende af Væsen, og da han ved den mindste Leilighed pleiede at give sin brændende Hidsighed frit Løb, skabte han sig mange Fiender. I Øieblikket kunde vel disse lade sig kuske af hans uvorne Hensynsløshed; men de forsømte aldrig at tage sin Mon igjen, naarsomhelst de kunde komme til med det. Man faar derfor ogsaa nærmest Indtryk af, at han har været hver Mands Nar, en Skive for alles Spot. En af Byens Satyrici lagede følgende Rim om ham:
„Denne Prest er en Prest blandt de andre Prester,
Som en Asen er en Hest blandt de andre Hester.“
Denne Karakteristik er styg; men den stemmer dog ret godt overens med det Omdømme, som forskjellige af hans Samtidige har givet af ham.
Klokker Bastian Svendsen, der i sin utrykte Prestehistorie har indflettet en ret udførlig Biografi af ham, har saaledes udtalt med Hjemmel i, hvad han havde faaet sig meddelt af Raadmand Saxild, Justitiarius J. Chr. Berg og Toldbetjent Aschims Kone: „at Thulesius ei ret har opfattet sit Kalds høie Værd, ikke tilstrækkelig stræbt at vaage over Standens Ære“.
