For nu at gjøre hende tilskamme blev Preste-Berte, der som sædvanlig var at træffe i Hr. Thulesius’s Hus, kaldet ind, og Spørgsmaalet hende forelagt. Hun havde Svar paa rede Haand, og Hr. Thulesius udtalte da: „Der kan du høre, at en over 80 Aar gammel Kone kan besvare det Spørgsmaal, som du ikke kunde“. Jyderups Datter fik da Paalæg om, at hun skulde gjennemgaa Luthers Lære om dette Spørgsmaal. Siden kunde hun komme igjen, og han skulde da understøtte hendes Begreb. Men saa længe hun ikke havde den fornødne Lærdom, maatte hun entholde sig fra Sakramentet.
Med den Besked lod Presten den unge Pige gaa.
Neppe var hun hjemme i Fattighuset paa Sagbanken, før der blev en svær Larm oppe paa Jyderups Værelse. Om en Stund kom Læseren ramlende nedover Trappen, trev Døren til Fattigstuen op og raabte: „Hvor er Preste-Berte, den gamle Mær, den Karnali? Jeg skal brække hendes Hals!“ Han for som et sterkt Veir gjennem Fattigstuen, saa Kjærringerne holdt paa at daane, og skraalede og skreg, at han vilde have fat paa den Asenpande Preste-Berte for at faa Rede paa, hvorfor hans Datter ikke var antagen til Altergang. Men Preste-Berte sad lunt inden Døre hos Presten Thulesius.
Jyderup var imidlertid Kar for at vise Hr.
