Barn Kristian Bach var, og hvor uforsvarligt Hr. Cornisch havde handlet ved at antage ham til Konfirmationen. Men dette blev der ikke nu Spørgsmaal om. At Gutten virkelig havde gaaet til Forberedelse hos Hr. Cornisch blev først under Sagens Gang oplyst, og det har tilvisse været en ligesaa overraskende Nyhed for Hr. Thulesius, som det maa have været Hr. Cornisch en Gaade, hvad den gode Skrædder Bach i sidste Øieblik egentlig havde at gjøre hos Trediepresten, Hr. Thulesius, naar han, den forrettende Sogneprest, den ganske Sommer igjennem havde havt Møien med at præparere hans Søn til Konfirmationen....
Det har ganske vist sin Interesse at læse de forskjellige Indleg i Sagen, forsaavidt de endnu findes; men nogen hyggelig Tidsfordriv er det ikke. At Lidenskaberne hos de tvende Fredens Mænd maa have gaaet i voldsomme Bølgeslag, kan man jo nok ogsaa slutte sig til, naar man læser følgende Brev, som den blide Hr. Cornisch den 28. Oktober 1762 tilskrev sin vrede Embedsbroder:
„Jeg har igaar lige til Aften med Længsel ventet efter Hr. Thulesii for min Kone forkyndte Stevnings Kopi, ikke fordi jeg just har tænkt at se meget læseværdigt, langt mindre svarværdigt i samme, men fordi jeg venter at se deri hvilket Misgeburt eller Monstrum en dristig Bitterhed, samlet med Had og hæslige Passioner, kan frem-
