som Paulus i Damasco, at, da Ananias lagde Hænderne paa hans Hoved, faldt der ligesom Skjæl fra hans Øine, og [han] blev i en Hast oplyst og seende (Act. 9). Derfore, ligesom der staar om alle dem, som det hørte, de forfærdedes, saa maa jeg, og især denne nærværende Ungdom og alle de, som i denne Sommer have kjendt en Drengs store Vankundighed, formedelst hvilken jeg maatte vise ham fra min antagne Undervisning til Skole at lære at læse inden i Bog, da han ikke engang vidste, at der var en Sol og en Maane paa Himmelen, billigen forundres over, at han idag er antagen til Konfirmation som en oplyst Kristen. Hvorledes saadan hastig og uventelig Oplysning er kommen, at han, som for kort Tid siden var Mørket, nu skal være bleven et Lys i Herren (Eph. 5, 8), kan jeg ikke begribe uden Prøvelse. Derfore siger Apostelen: tro ikke hver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud (1. Joh. 1. V), ligesom jeg og nu vil prøve denne Ungdoms Oplysning med mine gjørende Spørgsmaal og deres egne forventende Gjensvar“.
Det blev temmelig lummert i Kirken under denne Thulesius’s Tale. Folk undredes paa, hvor han vilde hen med sine Ytringer. Kun Slutningsordene opfattedes dels som vammelt Skryt over, hvor dygtige hans Konfirmationsbørn var, som kunde læse baade inden- og udenad, dels som en Trusel mod Presten Cornisch og Kristian Bach.
