om et Fjerdingaars Løn og vilde kvittere, da hun tilforn havde faaet paa nyt Aar 2 Rdlr. 1 Mk. 16 Sk., gav jeg hende 1 Rdl. til, og derpaa fik en anden i hendes Sted.
Kristiania den 27de August 1754.
Ole Andreas Thulesius“.
Det er rimeligt nok, at det under saadanne Tjenerforhold, som de her fremstillede, maatte falde den gamle Pebersvend ind at forandre sig. Han maatte have et Menneske om sig, som han kunde hundse, som han lystede, uden at løbe Fare for, at vedkommende uden videre absenterede sig, naar han blev for strid.
Blandt sine Konfirmander Sommeren 1755 havde Thulesius Frk. Anna Lange Orning, der skal have tilhørt den bekjendte gamle norske Familie af dette Navn.
Den flinke og ferme unge Dame vandt fluks hans Hjerte, og allerede Ugen efter Konfirmationen var det uden hendes Vidende en aftalt Sag med Moderen, at Frk. Anna skulde blive den aldrende Prests Hustru. Det fortælles inden Familien endnu den Dag idag, at Thulesius blev hende præsenteret som hendes Brudgom, just som hun kom ind for at byde The rundt til ham og de øvrige Konfirmationsgratulanter. Hun blev da saa altereret over denne Nyhed, at hun slap Bakken og alt, som paa den var, i Gulvet, saa det røg i hundrede Knas. Nuomstunder vilde man vel heri have seet en Grund til at beklage
