holdt ham dernæst, at han burde vide sin Catechismum, som siger: lyder Eders Forstandere og viger dem! Ligeledes spurgte Biskopen Høreren, om han vilde „slaa“ ham; men han svarede: „Gu’ bevare mæg for aa sla dok!“ Biskopen siger: „Er det at vise sin Øvrighed Respekt, at man ei vilde gaa, naar den befalede?“ Men Høreren var ligesaa ubevægelig ved dette Argument som ved det øvrige. Hvorfor Biskopen træder endnu nærmere til, griber ham i Armen og siger som før: „Vil I ikke lyde mine Ordre? Gak straks paa Døren!“ Da dette endnu ikke hjalp, raaber Biskopen paa sin Tjener (som stedse imidlertid havde holdt Skoledøren aaben for dem, som skulde retirere), at han skulde komme og trække ham ud, hvortil Rektor siger: „Han kan dog ikke være Exekutor“. Tjeneren syntes i Begyndelsen ligesom at gjøre nogle Bevægelser, men var dog ei sin Herres Ordre lydig. Herpaa siger Biskopen, at han vilde lade hente Byens Betjentere til at trække ham ud; men Høreren, som med Billighed nu maatte frygte, blev dog ligesaa urørlig som tilforn. Biskopen forandrer derefter sine Mesurer og befaler Første-Lekties Disciple, som var fire i Tallet, straks at gaa paa Døren. Rektor bad, at Disciplene dog maatte blive, siden de var uskyldige i denne Sag. Disciplene kunde og ei saa straksens finde sig i denne Ordre, men maatte dog, efterat Biskopen nogle Gange havde repeteret sin Be-
