I April Maaned løb 8 lübeckske Skibe ud for at hjemsøge de danske Farvande. Besætningerne gjorde Landgang paa Langeland og Møen og beskjød Helsingør, hvorved de dog ikke anrettede anden Skade, end at en Kat fik et Laarben knust. En anden større Flaade løb i Juli Maaned ind til Bornholm. Medens den endnu laa her, fik den fra Svante Nilssøn Opfordring til at støde til ham i Kalmar.
Saasnart Rigsforstanderen, der i den foregaaende Tid havde holdt sig i Ro paa sin Gaard Rønø, erfarede, at der var indtraadt en alvorlig Spænding mellem Kong Hans og Lübeckerne, begyndte han at løste Hovedet høiere, jo sterkere Roret blev. Hvo kunde vide, om der ikke igjen var paa Tide at saa frigjort Sverige fra den forhadte Afhængighed til Danmark? Han indledede da Forhandling med forskjellige Herrer, som dels tidligere havde staaet i Forbindelse med ham, dels nylig havde brudt med Kong Hans. Blandt dem var Ture Jenssøn, Lagmand i Vestergøtland, og Aake Hanssøn, Befalingsmand i det samme Landskab. Den 2den Marts 1510 samledes saa Svante Nilssøn og Hemming Gad med 5 af disse i Vesteraas, hvorfra de udstedte en Erklæring om, at de svenske Ombud ved Fredsmødet i Kjøbenhavn havde overtraadt sin Fuldmagt ved at love Kong Hans en aarlig Afgift af Sverige, uden at erholde Forsikring om at Fæstningerne Kalmar og Borgholm skulde gives Svenskerne tilbage. Da dette ikke var sket, var den indgangne Overenskomst ugyldig. Paa samme Tid blev der indgaaet et Forbund med Rusland, hvorved den i 1504 sluttede 20aarige Vaabenstilstand forandredes til en 60aarig. Svante Nilssøn var saaledes fuldstændig forberedt til i Forening med Lübeckerne at optage Kampen mod Danskerne.
Den forenede svensk-lübeckske Flaade, som i Begyndelsen af August Maaned 1510 lagde ud fra Kalmarsund, havde ombord et svensk Gesandtskab, blandt hvis Medlemmer foruden Hemming Gad ogsaa Rigsforstanderens 17 eller 18 Aar gamle Søn Sten befandt sig. Den sidste, som til Minde om den folkekjære Rigsforstander af dette Navn havde optaget Sturenavnet, som hans Fader aldrig havde baaret, skulde nu for første Gang prøves i Vaabenfærd. Efter at have plyndret Bleking, hvor Avaskjær lagdes i Aske, og Øen Laaland med dens Kirker og Klostre og afbrændt Byen Nakskov, stundede de hvervede Landsknegte til Lübeck for at saa afhændet sit Bytte. Da kom en dansk Flaade under Anførsel af den enhændte Henrik Krumedike, der otte Aar i Forveien havde spillet en saa fremtrædende Rolle i Norge, over dem og tilføjede dem et alvorligt Nederlag. Dette havde til Følge, at Lübeckerne og Svenskerne i Hast begav sig til Lübeck, hvor der paa et stort Hansemøde den 17de Septbr. 1510 sluttedes et Forbund mellem Sverige og de vendiske Stæder. For at være saa sikker som muligt paa, at dette Forbund fra tysk Side ikke skulde blive brudt, opholdt Hemming Gad sig i hele 2 Aar i Lübeck, indtil Forholdene nødte ham til at vende tilbage. Paa Tilbageveien til Sverige erobrede den forenede svensk-lübeckske Flaade efter
