ikke stort. Han levede i Slutningen af det 15de og Begyndelsen af det 16de Aarhundrede og studerede Theologi og Medicin ved Universitetet i Wittenberg eller Krakau. Om han, der hørte til de omflakkende Scholastikere, bar sin Doktortitel med Rette, ved man lige saa lidet, som man kjender hans Fødselssted og Fødselsaar eller hans Dødssted og Dødsaar.
I Aaret 1587 udkom i Frankfurt a. M. „Historia von Dr. Johann Fausten, den vielbeschreyten Zauberer und Schwarzkünstler“, – en uopløselig Blanding af Sandhed og Folkedigtning. Ifølge denne skulde han være født i Roda ved Weimar af fattige, men fromme Bondeforældre. Antaget i Søns Sted af en i Wittenberg bosat formuende Farbroder gik han den studerende Bane og blev Doktor i Theologien; men saa kom han i slet Selskab, satte sin Formue overstyr og begav sig til Krakau, hvor han studerede Magi, kaldte sig Doktor Medicinæ, syslede med Astrologi og praktiserede som Læge. Senere kom han tilbage til Wittenberg, hvor han ved Dag og Nat grublede over, hvorledes han skulde saa Ørnevinger, paa hvilke han vilde hæve sig saa høit, at han kunde udforske alt, hvad der fandtes i Himlen og paa Jorden. En Aften begav han sig til den i Nærheden af Byen liggende Spesserwald for at besværge Djævelen. Besværgelsen, der sandt Sted ved en Korsvei, lykkedes. Satan viste sig for Doktoren først som en Drage, dernæst som en Ildkugle, som gik over til at blive en Mand af Ild, og endelig som en Graamunk. Den følgende Nat Kl. 12 indfandt Djævelen sig paa Fausts Kammer, hvor han var stevnet. Her blev der sluttet den Overenskomst mellem dem, at Faust forpligtede sig til at tilhøre Djævelen om 24 Aar, mod at denne skulde tjene
