Derpaa Dagen efter, da Folkene hængte sin Mad
paa Ilden, blev deres Fisk og Suppe sammenrørt og
ilde handlet i Gryden for alles Øine. Medens Folkene
læste til Bords, blev Fadene omvæltede paa
Bordet.
Strax lod sig se en Kats Lignelse i Røg-Hullet paa Taget, som kastede Stene og Træ ned i Stuen til alles Forskrækkelse. Naar Folk om Aftenen optændte Ilden paa deres Skorsten, da blev den udkastet paa Marken for deres Øine Naar de forvarede Øxer inden Laas, blev Laasene oplukkede, og Øxerne kastet omkring blandt Folket; dog fik ingen Skade deraf. Folk begyndte da at spørge denne Aand, hvo han var? Af Gud eller af Djævelen? Strax svarede Aanden med samme Ord i en barnagtig Røst.
Bondens Stedsøn Erland Jonssøn stod engang og optændte Ilden i Skorstenen. Da kom Aanden i en Kats Lignelse med en usædvanlig lang Rumpe og krøb ned i en Sø-Bomme, som stod hos ham. Erland tog Bommen og slog den i Laas i Tanke at ville sætte den til Ilden at opbrænde. Men strax ser han samme Kat sidde paa en Hylde og lo lydeligt.
Samme Kat krøb en anden Gang i en Strømpe, som laa ved Skorstenen at tørres. Erland griber Enden af samme Strømpe, og hans Broder griber en Øxe og med Øxehammeren slaar paa Strømpen, da der syntes ligesom der var noget inde i den. Men da Strømpen var sønderslagen, sad Aanden i Røghullet paa Taget som en liden Hund og kastede Sten ned paa dem.
Næsten hver Dag blev der slagen paa Væggene; Tønder, Spande, Kar og Gryder blev sønderslagne for Folkets Øine.
