til en Sted, hvor jeg havde sat mit Fyrtøi og begyndte
at slaa Ild. Saasnart han merkede det, sagde han
med lydelig Røst: “God Nat!“ Som jeg derpaa igjen
vilde slukke Lyset og sagde: “Er han god, da kommer
han vel igjen.“ Da sagde Mændene: “Nei, naar han
engang har sagt God Nat, saa kommer han ikke mere
den Nat.“
Da var Kl. 8½.
Nu jeg reiser bort, tager jeg en Dreng med mig, navnlig Steffen Pederssøn Rytland af 18½ Aar, den jeg for visse Aarsager haver Mistanke til. Thi foruden andet sad han i Skorstenen al den forløbne Tid, men siden, der jeg begyndte at flaa Lys, flyttede han sig derfra til Døren. Iaften, medens bemeldte Dreng er hos mig paa Hammer, ventes, hvad formente Spøgelse vil gjøre. Imorgen Aften, saasnart Prædiken og al Gudstjeneste er ude, vil jeg med Hr. Jonas og Peter Klokker 3 alene være der i samme Stue. Hvad da og videre passerer, skal efter al Sandfærdighed notificeres.
Hammer d. 22de Oktbr. 1711.
Test.
Erich à Møinichen,
Rector scholæ Bergensis.
Originalskrivelse i det norske Rigsarchiv. (Bergens Bispearchiv 8).
Ikke mindre Opsigt end Spøgerierne paa Skaalvold
og Erstad vakte i noget senere Tid en Utbord-Historie
paa Gaarden Moldnes paa Vestsiden af Vigren
