findes, at hun paa de Tider, hun blev rettet, var imellem 30 og 40 Aar.
Efter denne Beskaffenhed foretog sig Provsten sin Visitation udi haardeste Vintertid og strengeste Veirligt til Søes at forrette og visiterede udi samme Menighed d. 12. Januar 1688 og raadede Almuen at staa Fristeren imod, ikke at tro paa hans Opraab, men alene at frygte Gud, trøste sig paa Christi Værdskyld, og hvo der havde syndet at omvende sig i Troen til Christum og fremvise et nyt Levnet i Hellighed og Retfærdighed. Han raadede og Bonden paa Skaalvold til ikke at vige fra sin Gaard for Satan, men forblive paa Stedet og trøste sig med Guds Beskyttelse. Han fornam og af Prestens, Bondens og andre troværdige Folks Beretning, at det første Spøgelse var forsvundet, men atter igjen et andet udi et andet myrdet Barns Person at være kommen igjen, som opnævnte mange Folks Navne, som skulde have dræbt deres i Letfærdighed avlede Børn, somme et og nogle flere, hvilke og alle tilforn have været i Bygderygte, hvorom og Provsten gjorde sin Advarsel til Almuen, og formanede de beskyldte til at give Gud Æren og frelse deres egne Sjæle. Siden denne Tid er en fornummet at være bortdød med stor Jammer og Anger og ingen Trøst at have villet annamme af nogen. Hvad med de øvrige er at anfange, sættes i al Underdanighed til Hans Majestæts allernaadigste Villie.
Aarsagen til at denne Forretning ikke tilforn er fuldbyrdet, undskylder Lagmandens lovlige Reise til Finmarken udi sin Bestillings Forretning, hvorfra han nu nylig er hjemkommen og Sagen strax foretaget i al Underdanighed.
Denne vores allerunderdanigste sandfærdige Rela-
