Præstens mundtlige Underretning i følgende Maade at fornemme Bispens Betænkende:
Venerabilis Domine Pater, Fautor Suspiciende, Doctor Christophore Schletter![1]
En sær Casus haver sig tildraget i Stegens Præstegjeld udi Lenes Kirkefjerding paa en Gaard strax ved Kirken ved Navn Skaalvold. Forleden Vinter har der spøget paa Gaarden med Slag og Banken paa Væggene. Hr. Arne lod sig finde paa Steden, hørte det ogsaa, som andre før hannem havde berettet, formanede Folket paa Gaarden til Gudsfrygt og at de intet skulde frygte for Satans Spøgeri, men med Bøn og Sang staa hannem imod. Paa Vaaren blev det stille igjen, og hørte man intet dertil Sommeren over. Nu i Høst haver det begyndt igjen og talt med lydelig Røst og spæet som et Barn og lader Røsten sig høre ude i Forstuen under en Haandkvern, som Tøserne staar og maler paa. Den haver først klaget og klynket, siden raabt: “Nille-Mor, Nille-Mor!“ hvorpaa samme malus genius efter Tilspørgsel, hvo han var, og hvad det var for en Nille-Mor, han raabte paa, har svaret sig at være en fordømt Aand, avlet af Nille-Mor og Mads Titing, og af Moderen ombragt og henlagt under en Berghelle.
Et Kvindfolk, Nille, der paa Gaarden, som havde avlet et Barn med bemeldte Mads Titing, herom tiltalt, vilde ikke vide af flere Fostere end det, hun havde bragt for Lyset og havde staaet Skrifte for. Spøgelset tvertimod stod fast paa sit. Hr. Arne confererede med
- ↑ Høiærværdige Hr. Fader, høiagtede Velynder D. C. S.
