Side:Øverland - Af Sagnet og Historien.djvu/33

Om Morgenen tidlig ved 4 slet, som var den 17de November, stod vi op, og da begyndte Spøgelset sin gamle Vane med Kasten og Buldren i Døren, saa det slog til den, som malede, med Træ, Sten og andet, hvad det sandt, i alles vores Nærværelse og Paasyn. Jeg befalede, at Nille skulde gaa til Kvernen og male, og stod jeg selv hos hende med Lys i Haanden og lukte den ytre Dør igjen. Men Døren blev opladt, og det kastede til hende med Mandens Skindstak og Skind-Ærmer, som laa inden lukt Laas. Hvor de kom ud, er Gud bekjendt. Med hvert lukkede det Døren igjen; jeg tog i Døren og holdt den; men det tog i Døren med mig og vilde rykke den løs af Haanden, dog ei med den Styrke, at den kunde slide den fra mig. Jeg lod en anden holde Døren, som det gjorde ligesaa med. Manden og de andre, som gik ud og ind, slog det til med Kjæppe og Sten. Jeg selv forsøgte at gaa ud og fik et Slag i Nakken af en gammel Hose. Saa lod jeg lukke den ytre Dør sterk igjen og kastede ud gjennem Stuedøren alt, hvad det havde kastet ind i Stuen, som strax kastede det tilbage igjen paa Gulvet. Omsider kastede jeg en Stang ud i Døren af en Favn lang, og vilde se, hvad det vilde gjøre med den, og som jeg da lukkede Stuedøren igjen og holdt endda med Haanden i Klinken, hørte jeg, hvor det larmede og slog efter Hønsene, som sad paa sin Gavl oppe under Røstet. Strax løb jeg til, tog Lyset i Haanden og lukkede Døren op, da blev Stangen borte, saa hverken jeg eller de hosværende over 9 Mennesker kunde se den eller finde den. Derpaa gik jeg strax ind og holdt i Døren med den ene Haand, da hørte jeg igjen Stangen buldre, og gik ud, og sandt den liggende paa Gulvet, endda at røre sig, thi jeg saa hastigt op-