En sandfærdig Beretning om et Spøgelse og dets selsomme Adfærd, passeret i Stege Gjeld i Nordland i Lødingens Menighed paa en af Prestebols Jorder ved Navn Skaalvold, forfattet ved Dag og Datum, som følger.
Anno 1683 boede paa ovenmeldte Gaard tvende bedagede gudfrygtige Ægtefolk, Lars Olssøn og Anne Olsdatter, hvilke en rum Tid der havde levet og samme Aar begge to i Herren hensovede. Anno 1684 er Jorden bygslet af en Ungkarl ved Navn Nils Jenssøn, som blev forseet med en smuk Mands Datter der i Menigheden ved Navn Synneve Andersdatter, begge to gudfrygtige Mennesker og af mine bedste Tilhørere paa det Sted. Hvilke strax efter de var bosatte og flyttede til Gaarden fornam om Natten noget smaat Tuskeri, som de dog intet agtede. Thi den Drøm om Nissegodrengen (her kaldet God-Bonden) har endnu hos den gemene Mand sine Levninger. Anno 85 begyndte det jo mere og mere; men Manden holdt det endda gedulgt, i Forhaabning, det skulde vel aflade. Anno 86 begyndte det med Banken og Slag paa Husene at grassere, saa de fattige Folk kom derover i ikke ringe Forskrækkelse. Omsider oplod Manden sig og søgte Raad hos mig som sin Sjælesørger; men jeg det baade troede og ikke; lovede dog, at naar Tjenesten skede ved den Kirke, skulde jeg komme ind til ham at forblive en Nats Tid og erfare, hvad det havde sig der. Dom. 25 Trin. (25 Sønd. eft. Trefoldighed) blev Tjenesten der forrettet, reiste saa om Søndags Aftenen hjem med Manden til Skaalvold og kom der i Skumringen eller Tusmørket ved Afdags Tider, som var paa den Tid, Spøgelset
