vi neppe kunde se Fossen tydeligere fra noget andet Sted end dette. Vi saa nu ogsaa Elven vælte ud som Røgen af en Skorsten. Vi gik derpaa videre og kom forbi en Smidje til det øverste af Fossen; jeg lagde mig paa Maven og saa nedover den steile Klippe ned i Afgrunden, som Elven styrtede ned i; her saa jeg hele Elvens Vand forvandlet til Skum og Dampe, og Luften, som Vandet i sit Fald rev med sig og pressede sammen i Afgrunden, steg igjen i Veiret og tog en Mængde Vanddraaber med sig i Høiden som en Røg, der dels faldt ned paa os som en Støvregn, dels blev bortført af Vinden. Denne af Afgrunden opstigende og sammentrykte Lufts Kraft var saa stor, at Vandet af tvende Sidebække blev hævet i Høiden og forvandlet til Dampe, efterat de var rolig nedfaldne af Fossens Sidevægge omtrent 100 Alen og altsaa havde faaet en betydelig Hastighed, saa at ikke en eneste Draabe deraf naaede Afgrunden. Fjeldet, jeg laa paa, zitrede under mig, og Lyden af Vandets Fald og Brusen var saa sterk, at man maatte raabe til hverandre for at forstaa, hvad man talte. Dette Fossefald falder perpendikulair ned gjennem en i Stenene noget fordybet Rende. Jeg kunde ikke maale Fossefaldets Høide umiddelbart, da jeg ikke kunde komme ned i Afgrunden, der rundt omkring var omringet af steile Fjeldvægge, men jeg maalte den med Barometret ved at stige ned til Elven ved Gaarden Vaa og fandt at dens hele Høide er 452 Alen; derfra afgaar neppe 20 Alen for en Del af Fossefaldet, der falder skraat ned og altsaa er Fossens Fald, der i et styrter perpendikulair ned i Afgrunden, 432 Alen. Ved tørt Veir og med Livsfare kunde man vel komme ned i Afgrunden; men da det
