som om en Sky hang rolig fast paa Fjeldet; det er altsaa naturligt, at Beboerne om Fjeldet kunne af dette Fænomen slutte sig til, om vi faar Regn eller tørt Veir ..... Man ser her adskillige høist oppe paa beliggende Sætre, og noget høiere dybe Vender i Fjeldet med Sne i. Ved Gaarden Ingousdalen hvilede jeg en Time med Hesten og red derpaa til Gaarden Bø, der ligger paa den vestre Side af Maane-Elven ligesom de fleste andre Gaarde i denne Bygd; og efterat jeg havde opstillet mit Reiseur og min kunstige Glas-Horizont, tog jeg min ene Bergmand med mig og red Kl. 2½ op i Dalen for at se og maale Røg-Fossen, som Bønderne kalder Rjuke-Fossen. Veien stiger alt mere og mere i Høiden, bliver derhos alt mere og mere gyselig, jo høiere man kommer op i Dalen, da man paa venstre Haand ser Maane-Elven flyde eller rettere sagt styrtende i en Rende, der er fra een til flere hundrede Alen dyb, og Elven gjør ligesom et eneste Fossefald den hele Vei ud forbi Bø, saa at hele Dalen igjennem høres kun Susen og Brusen. Fra Gaarden Bø kan man se Gaarden Vaa, som ligger knapt ⅛ Mil fra Røgfossen. Man sagde mig paa Bø, at jeg paa Vaa skulde søge Veiviser til Fossen, og advarede mig, at jeg ikke maatte gaa den farlige Fodsti derfra, som fører til Fossen, hvilken Fodsti kaldes Mari-Stien; men da Vaa ligger tæt under Fjeldet, hvorover Veien gaar, kunde jeg ikke se bemeldte Gaard fra Veien. Da jeg merkede, at jeg var kommen langt forbi denne Gaard, steg jeg af Hesten og skikkede min Bergmand ned i Dalen for at skaffe en Veiviser; imidlertid undersøgte jeg Stenarterne her ...
Efter et Par Timers Forløb kom Bergmanden tilbage igjen og sagde, at en Kone ventede mig nede i Dalen for at vise mig Vei; jeg fulgte ham ned til en
