Side:Øverland - Af Sagnet og Historien.djvu/185

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Under 2den November 1810 tilstillede Vicestatholderen Assessor Esmark en Skrivelse, hvori det bl. a. heder:

„Da jeg ved flere Rygter har bragt i Erfaring, at der omkring 10 Mile fra Kongsberg ved Gogstad (!) Fjeld skal være et særdeles merkeligt Vandfald, og samme Rygte har sagt mig, at Hr. Assessoren er den Mand, som ved at se samme og derom give Underretning til adskillige af sine bekjendte har givet dette Naturfænomen den Reputation, som det efter sin Beliggenhed og ganske lodrette Fald skal fortjene, saa tør jeg henvende mig til Dem for at søge Oplysninger om en Gjenstand, som er saa høiligen interessant for enhver Beundrer af Naturens Storhed. Jeg maa derfor anmode Hr. Assessoren om at meddele mig de Iagttagelser, som De ved Deres Reise til bemeldte Katarakte haver gjort samt forskaffe mig Kopi af nogle Prospekter, som skulle være tagne af Hr. Myntmester Pram, da jeg i Tilfælde, at dette Vandfald virkelig fortjener den særdeles Attention, som Rygtet tror, ønskede ved at fremsende Beskrivelse over samme til Hans Majestæt, tillige at kunne lade oplysende Tegninger medfølge .....“

Esmark lovede i Skrivelse af 10de November at efterkomme Prinsens Ønske.

Henimod Aarets Udgang opfyldte han ogsaa dette Løfte, idet han under 29de December indsendte sine „Bemerkninger, gjorte paa en Reise til Goustafjeldet i Øvre Thelemarken“.

Af disse, hvis Original findes i Rigsarkivet og som senere blev trykte i de af „Selskabet for Norges Vel“ udgivne „Topographisk-Statistiske Samlinger“ skal et Uddrag hidsættes.

Esmark forlod Kongsberg den 31te Juli 1810, ledsaget af to Bergmænd og forsynet med en Mængde