I Gols Hovedsogn i Hallingdal paa Hallingdals-Elvens Nordside mellem Hemsil og Torpe ligger Rotneims-Grænden, der i vore Dage bestaar af en Mængde Brug.
Paa en af disse Gaarde levede i den første Halvdel af det 18de Aarhundrede Bonden Herbrand Rotneim. I Aaret 1732 kom han i Skade for at stikke sin Nabo Anfinn Larssøn Finnsgaarden ihjel. Umiddelbart efter at Ugjerningen var forøvet, forsvandt han, uden at det skulde lykkes Justitsen med de tarvelige Hjælpemidler, som dengang og længe bagefter stod til dens Raadighed, at faa Tag i ham. Efter Datidens Skik og Brug blev han imidlertid dømt fredløs, og Dommen blev af Stedets Sogneprest kundgjort fra Prædikestolen. Paa Øvrighedens Vegne blev det derhos tilkjendegivet, at enhver maatte paagribe ham levende eller død. Til Trods herfor blev Herbrand i sytten samfulde Aar gaaende paa fri Fod, uden at nogen vovede at lægge Haand paa ham. Han var en balstyrig og bomsterk Kar, der altid gik med Kniv og ladet Bøsse. I den første Tid havde han havt Tilhold i Skog og Mark; men lidt efter lidt, da Frygten for ham voxede, vovede han sig ned paa sin Gaard og deltog endog i Lag og Gilde; man lod, som man ikke kjendte ham eller den Fredløshedsdom, som hvilede paa ham. Men Herbrand havde ikke en, men mange Gange ladet Folk vide, at han havde kun et Liv at bøde med, hvor mange Forbrydelser han end begik, og for at man stadig skulde huske paa dette hans Ord,
