Men da Mindet var begyndt at blegne og nogle af Bedragerne, som Klokken havde kaldet ind til Gravens Fred, stod for Herrens Domstol, var dens Hverv endt. 15 Aar var neppe hengaaede, siden Klokkens Ophængning havde fundet Sted, før den brast under Ringningen Hellig Tre-Kongers Dag 1743. Man skyndte sig med at faa den omstøbt i Amsterdam, og nu blev den forsynet med følgende Indskrift:
Først stobte man mig nye: Jeg klang i Hollandsch Tone
Jeg skurrede og brast nu sidst Tre Kongers Dag.
Nu har man stobt mig om: Nu skal jeg som en Krone
Blandt Trondhiems Klokker staae og alene med bedre Slag.
Alligevel var det, som der ikke vilde følge nogen Velsignelse med Hollændernes Gave. I Begyndelsen af 1830-Aarene sprak Klokken paany og blev omstøbt paa Byaasen ved Trondhjem. Men – sagde man – Nemesis havde nok fine Fingre med i Spillet; thi Klokken beholdt ligefuldt sin afskyelige skurrende Klang.
C. N. Schwach, Throndhjems Domkirkes Beskrivelse (1838) S. 31 flg. Statholderskabets Archiv f. 1727, i Rigsarchivet. En haandskreven Optegnelsesbog fra Værdalen i Rigsarchivets Manuskriptsamling. I Forbindelse med denne celebre Sag staar den i Prof. Dr. L. Daaes Afhandling om den dansk-norske Resident Nils Griis meddelte Oplysning, at Trondhjems Kjøbmænd ikke mere kunde faa tegne Søassurance i Amsterdam. Her er Assurancesummen for «De groene Bosch» afrundet til 100,000 Gylden (N. Hist. Tidskr. 2 R. VI. S. 45)
