Rakkeren saavidt vides – tilvisse den eneste Gang i vort Lands Historie – opnaaede den Ære at se selve Stiftamtmanden som Fadder for sit Barn[1].
– Natmandsstridigheder har man forøvrigt havt i nogen hver af de norske Byer. Hvad jeg her vil meddele, er et Aktstykke, der giver os et Indblik i, hvorledes de bliver indledede.
Det er paa Strømsø, denne Forpostfegtning finder Sted. Retsprotokollerne fra Strømsø er endnu ikke indkomne til Rigsarchivet, og det tør vel ogsaa være tvivlsomt, om de existerer længere. Sagens Begyndelse faar vi derfor springe over og udelukkende holde os til et Andragende, som blev indgivet til den i Landet nedsatte Regjeringskommission, Slotsloven kaldet, fra nogle Bymænd, som blev dømte til Bøder for at have siddet overhørige mod Kongens Bud og Paalæg om større Velvillie mod Natmanden og hans Familie.
Andragendet viser ved sin hele Form, at det maa hidrøre fra Folk, som ikke har været i Besiddelse af megen boglig Dannelse, og man tør gaa ud fra, at de heller ikke har indtaget nogen mere fremtrædende Stilling i Samfundet. Ortografien og Interpunktionen er her ikke beholdt. Især er den sidste overflødig til Overmaal, da der findes 2–5 Punktumer mellem hvert Ord, sandsynligvis for at give dem behørigt Eftertryk. Med Udeladelse af den usædvanlig lange Tiltale og Overskrift til Slotsloven flyder Andragendet saaledes:
„Er vores ydmygelige Begjæring til Deres Vel-
- ↑ Under 12te Mai 1769 blev der udfærdiget Reskript til Stiftamtmanden i Trondhjem om, at Vægterne og Brandmændene skulde være forpligtede til at bære Natmanden og Medlemmer af hans Husstand til Graven; dog skulde Magistraten først røre ved Kisten og følge den til Jorden.
