Side:Øverland - Af Sagnet og Historien.djvu/123

Bonden og Lensherren.

Fra forskjellige Egne af Landet har man umiddelbart efter Suverænetetens Indførelse ikke ganske faa Exempler paa, at den nye Tingenes Tilstand har været mødt med reaktionær Uvilje. Mellem Aarene 1661 og 1665 udspandt der sig flere Retssager, som man hidtil ikke har været nok opmerksom paa, skjønt den hele Situation bedst karakteriseres gjennem dem. Navnlig synes der at have raadet stor Uklarhed i Begreberne angaaende den Ærefrygt, som skyldtes den enevældige Kongemagt. Selv det mindste Ord – var det end ubetænksomt udtalt i en snevrere Kreds – var strafbart, naar det blot nogenledes kunde opfattes som et Udtryk for Mangel paa den skyldige Ærefrygt for Kongen, og Straffen var afhængig af Landsfaderens Naade eller Unaade. Ved enkelte af disse Sager kom privat Hevngjerrighed og lavt Angiveri til at spille Hovedrollen. Den 22de December 1661 reiste Lensherren Hans Hansen Smith fra Trondhjem op over Guldalen. Han skulde op til Høilandet for at besigtige et Sagbrug, som stod til Nedfalds der. I Følge med ham var Gaardsskriveren Iver Baltzerssøn og Ladefogden Anders Sørenssøn og desuden nogle Bønder fra Leinstranden, der skulde forrette som Lagrettemænd.