Den 6te Februar 1567 faldt en svensk Hær under
Johan Siggessøn over Murue-Skoven ind
paa Hedemarken fra Østerdalen af. I tre Maaneder
herjedes Oplandene paa haardeste Vis. „Med Hug over
Hovedet og Vold truedes Folket at skaffe frem Guld,
Sølv, Penge og alt, hvad nyttigt var.“
Under Fiendens Ophold her i Egnen tog et Streifkorps, som var ude at proviantere i Snertingsdalen, en meget god Hest fra Bonden Hallbjørn Halte paa Gaarden Nøs. Hallbjørn havde selv opdrættet Hesten, saa han vilde nødig miste den. Da fik han høre, at den sammen med en Del andre røvede Heste var stængt inde i Ringsakers Kirke. Han tog da sin Krykke under Armen og hinkede nedover til Bygden. Her fik han Johan Siggessøn i Tale og bad ham om at faa sin Hest tilbage. Den svenske Anfører var først uvillig dertil under Paaskud af, at det ei vilde være let at kjende hans Hest fra de øvrige. Men da Hallbjørn paastod, at den vilde kjende ham igjen paa Røsten, gav Svensken efter. “Dersom dette er Sandhed“, sagde han, “saa gaa i Kirkedøren og kald din Hest ved Navn. Hvis det er saa, som du siger, Gubbe, skal du faa din Hest igjen.“ Hallbjørn gjorde da dette. Neppe hørte
