l2, vistnok har havt en F inger med i’Spillet, skjønt hans Søstersøn Christopher Trondssøn .Rustung angives som den egentlige Forøver af lDrabet. Fru, -Ingerd havde nu i kort Tid mistet i’begge sine mægtigste Svigersønner, og hendes Forhold til ’ Erkebispen, der en Tidlang havde seet venskabeligt ud, var nu vel flendtligere end nogensinde, uagtet ’ det gjennem de sidste Par Aar(’l5’34—35) tilsyne— ‘ t ladende havde været godt og ’lBrevvexlingen ret ’ livlig. Naar man imidlertid erindrer, hvorledes ’ Sagerne faa Aar forud havde artet sig,’ synes det ’ umuligt, at Tilliden paa nogen af Sideme kan have været synderlig fast. I l529 havde nemlig Erke- bispen begyndt en formelig Feide med Hr. Vincents Lunge og Fru Ingerd, hvorunder han havde bemæg- ’ tiget sig alt deres løse og faste Gods fra Søndmøre i af og indtil Finmarken. Vel var der under,Hr. Nils Lykkes Mægling afsluttet et F orlig i l53O, men neppe var der begyndt med Erstatningen for den tilføiede Skade, førend Christian II.s Gjenkomst til Norge fandt Sted om Høsten l53l, og tildels . paa hans Opfordring satte atter Erkebispen sig i Besiddelse af alt deres nordenfjeldske Gods uden dog efter Kongens Ønsket at kunne bemægtige sig deres Personer, idet de uden Tvivl opholdt sig i
