Side:Ær det Fårnuftigt at have Religion.djvu/158

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
        ves, ⱥm dæn sjønt æy høres: s. Mⱥe, see, groe, sye &c. ⱥk dærfⱥr har jæy i følgende ændet alle Verba mæd e. Dog skal jæy sige min sande Mening, synes mig, at dæn e i Infinit. sⱥm æy høres, bør æy hæller skrives; ti dæn mindste Del av dæm, sⱥm kan skrive, ved, vad Infinitivus vil sige. Ⱥk ligesⱥvæl sⱥm dæt kan være en Untagelse i Ⱥrtografien, ligesⱥvæl kan dæn Untagelse være ved Infinitivo: næmlig Følgende Verba monosyllaba mæd Compositis bortkaste e i Infin. Mⱥ, gⱥ, fⱥ, sⱥ &c. ⱥk dær kunde ⱥmmældte Punkt beqvæmmelig bruges i dæt første, siden avskaffes.
    1. Ord, sⱥm ær fⱥrældede, bør skrives, ikke sⱥm de fⱥrhæn blev, mæn sⱥm de nu blive udtaled: f. Æx. Man siger, ⱥk bør skrive: Fiær, ikke Fier æller Feer. Have, ikke Hauge. Tⱥuv æller Tav, ikke Toug. Synes, ikke sjuues: ⱥ. s. v.
    2. Adsjillige Ord kan skrives mer ænd pⱥ en Mⱥde, sⱥ lⱥnge de udtales pⱥ mer ænd en Mⱥde: f. Æx. Olie, Ⱥlje. Orm, Ⱥrm. Pompe, Pumpe. Færge, Færje &c. Mange Ord, sⱥm skrives mæd ge, gi, gø, gy, udtales jemenlig mæd je, ji, jø, jy: s. Ged æl: Jed. Gevær æl: Jevær. Give æl: Jive. Gøg æl: Jøg. Gyldig æl: Jyldig &c. Mig synes, at disse Ord udsiges mer mæd Jⱥd ænd mæd G, vorfⱥr jæy ⱥk har sat de fleste ved dæn Bogstav J; mæn ⱥm dæt ær s aldeles rigtig, ⱥverlader jæy, sⱥvælsⱥm alt dæt fⱥregⱥende, til dæn kloge ⱥk sindige Læsers betænksⱥmme Dⱥm

Da jæy æfter anførte Mⱥde har indrætttet følgende Register, har jæy hⱥldet dæt fⱥr min Pligt at