Denne siden er korrekturlest
-
Slags: s. Meel, viis &e. snart sætter man e til:
s. Hoer, Foed, Bye &c. nu ijæn kun en Vokal: s.
Bog, Lyd, ud. Vad fⱥrⱥrsager dæt andet ænd
Vanskelighed? Da man av Meningen kan fⱥrstⱥe
de Ord, sⱥm skrives kun mæd en Vokal, sⱥ kan
man, jo ⱥk fⱥrstⱥe de øvrige; ⱥk dærfⱥr bør kun
skrives en Vokal: s. Mel, vis, Hor, Fod, By &c.
Mærk: -
Dæt var bæl ikke utjænlig, at man (fⱥrnæmmelig
fⱥr Børn ⱥk Fræmmedes Sjyld) havde
et Tægn, vorved man kunde sjille en lang
Vokal fra en kⱥrt, vor dæt syntes nødvændig: vilket
kunde allene bestⱥe i en liden Punkt, sⱥm
man satte under dæn lange Vokal. Dæt burde
fⱥrnæmmelig sjee i. de Ord, sⱥm har en
Bemærkelse, nⱥr Vokalen er lang, mæn en anden,
nⱥr dæn ær kⱥrt: sⱥm i de Ord: Vis, Læg,
Fⱥr, Hør, Klister &c. Dætte Tægn kunde væl
ⱥk undertiden i visse andre Ord vsre førnøden;
dog sⱥm førhæn sagt, fⱥrnæmmelig. fⱥr Børn
ⱥk Fræmmede. Man kan hærvæd mærke, at
Vokalen, sⱥm i Simplex ær lang, taber ⱥfte
sin lange Tone i Composita ⱥk Derivata, sⱥm væl
kan høres i de Ord: Løs, løsne. Bog, Bogstav. Rød, rødme. Tid, altid: ⱥ. a. fl.
- I de Ord, vor e i Ænden æy hørcs, æller vor
dæn kan unværes, bør dæn æy hæller skrives: for
Æx. i de Ord, Kjole, Tjænere, Ekonomie, Liberie
&c. behøves e æy i Ænden; untagen dæt kunde
være i Poesien.
Mærk: -
Jæy tør væl næppe unlade, fra dænne
Regel at untage Præs. Infin. Act. vor e bør skri-
