Hopp til innhold

Side:Ær det Fårnuftigt at have Religion.djvu/155

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
      1. samme rigtige Grund bortkaste æller fⱥrandre g, h, k, ligesⱥm man jør dæt i Udtalen.
      2. Mange ansee sⱥm en fⱥrnøden Regel: Man bør skrive visse Ord mæd fⱥrsjællige Bogstaver, æfterdi de har en fⱥrsjællig Bemærkelse. Mæn har de Ord ikke dæn samme fⱥrsjællige Bemærkelse i Talen? Kan man nu i dæn hastige Tale fⱥrstⱥe sⱥdanne ligelydende Ord av Meningen, sⱥ kan man langt bædre fⱥrstⱥe dæm i Skrift, vor man bⱥde kan læse ⱥm ijæn, ⱥk betænke sig. Skulde ⱥmmældte tages i Agt, da mⱥtte sⱥre mange Ord skrives mæd farsjællige Bogstaver: ja nogle mⱥtte skrises pⱥ 5 à 6 adsjillige Mⱥder: f. Æx. dæt Ord, Rede, betyder 1. et Fugle-Rede. 2. berede, lave til: s. at rede Sængen, rede Maden til &c. 3. færdig: s. han er alt rede. 4. Rigtighed, Fⱥrklaring: s. han jør god Rede fⱥr sig. 5. rædde: s. vordan skal jæy rede mig hærfra? 6. behandle: at rede en ilde til &c. Roe betyder: 1. Vile, Fred. 2. Krog, Hylde. 3. Skⱥrpe pⱥ Sⱥr. 4. Roed, Næpe. 5. at bruge Ⱥrer i en Bⱥd &c. Ⱥk mange fiere sⱥdanne Ord.
    1. Nogle Ord bør skrives ⱥk udtales fⱥrsjellig: f. Æx. Vie (indvie) Vidie (et Træ). Spil (Leeg &c.) Spild (Affald, Avner) Spel (pⱥ et Sjib). Fôr (til Klæder) Foder (til Qveg) &c., dog kan ikke altid dæn nøyeste Agtsⱥmhed udfordres.
    2. De Konsonanter, sⱥm uden Affæktasjon ⱥk Vanskelighed kan udtales, ⱥk kan give en Mandighed i Udtalen, bør æy fⱥrkastes: f. Æx. Sølv,