Regnskaber for Kongsgaarden paa Bergenhus 1516–1523

Legg til lenke
Fra Wikikilden

Til de uddrag af disse regnskaber, som jeg før (dette tidsskr. 2den række II, 294 ff.) har meddelt, kan her føjes en ny samling, hvis hensigt er at medtage, hvad regnskaberne indeholde om arbeidsvirksomheden paa kongsgaarden, forsaavidt angaar dens bygninger i almindelighed og særlig skibsbyggeriet. Herved fremkommer der en hel del oplysninger, som noget nær ere de eneste, i alle fald mere udførlige, vi overhovedet have hos os før reformationen angaaende fremgangsmaaden i det enkelte ved de omhandlede virksomhedsgrene. Dertil kommer, at regnskaberne forsaavidt udfylde et hul i den forestilling om kongsgaardens tilstand ned igjennem tiderne, som vi hidtil have kunnet danne os. Vi ved nemlig eller kunne i alle fald nogenlunde slutte os til, hvordan gaardens tilstand var før 1370 og ligeledes fra 1523, da Vincents Lunge tiltraadte som lensherre over Bergenhus, og senere (se N. Mag. I paa registeret under Bergenhus, N. Fornl. 422 ff., N. Saml. I. 614 ff.). Om tiden mellem 1370 og 1523 have vi derimod hidtil kun vidst, at gaarden i det 14de og 15de hundredaar led meget ved brand og nedrivelser under de flere dengang stedfundne fiendtlige overfald (se Suhm, Danm. Hist. XIII, 673, Sartorius, Gesch. d. hans. Bund. von Lappenberg II, 40 f., Saml. t. N. F. o. S. Hist. V, 638, D. Norv. VII, no. 482), medens der intet nævnes om istandsættelser, undtagen at Herman Villumssøn i 1514 foretog en mindre reparation paa „det store taarn“, og at hans umiddelbare eftermand, Jørgen Hanssøn (lensherre 1514–1523), indmurede kongsgaarden og opførte der et eller to taarne (N. Mag. I, 121). Gaarden har derfor vistnok ligefra 1370 til 1514 været uden ringmur og følgelig saa godt som aldeles forsvarsløs, hvad der ogsaa tildels er sagt af to ældre forfattere (N. Mag. I, 137, 540).

Udgiftsregnsk. f. 14de oktbr. 1516–14de apr. 1517. Side 1: spiger til „the windue“ udi min herres mag [kongens gemak]. – S. 6: spiger, som „tjelninghen“ [tjeldingen, telttag] blev opslagen med over muren [omgivningsmuren om kongsgaarden], som murmesterne arbeide under. – S. 62: 1 pund smør fik Eggert tækker udi arbeidsløn for han tækkede paa muren.

Udgiftsregnsk. f. 14de apr.–14de oktbr. 1518. S. 1: fragt for de embedsmænd, murmester og tømmermænd, som kom til Bergenhus fra Falkenberg circ. beati Georgii milit. et martir. [23de april]. – S. 8: 11½mark til Arnt snedker selvanden for 22½ dag, han arbeidede i min herres mag. – S. 9: 1 skilling 1 alb til spiger at slaa de vaaben sammen med, som stander i min herres mag; 2 mark 4 skilling fik Joachim maler hollænder paa regnskab for min herres og min frues [d. e. kongens og dronningens] vaaben, han gjorde, som skal stande over den nye port. – S. 13: ½mark fik en glarmester [til paa[1] 3 løb smør for 6 glarvinduer, han gjorde i borgerstuen[2] circ. Johan. bapt. [24de juni]. – S. 20: 26½ mark for 9150 mursten til en skipper fra Campen til gaardens behov. – S. 23: 3 skilling fik Bent Perssen for han for til skoven efter „wedgerer“ [?] til lad til det lille taarn[3]. – S. 25: 3 mark 2 skilling for 500 astrag [gulvfliser], som blev lagt i „taarenndt“ [taarnet] i min herres mag; 12 ß for 80 tagsten, som kom til kakelovnen[4] i borgerstuen. – S. 31 omtales en arbeidskarl, som hentede sten til brolæggeren[5]. – S. 32: 4 ß til en hollandsk baadsmand for han klinkede paa den nye søport. – S. 33: 14 mark til Per Helsing, tømmermand, for 4 dage han lagde bretter paa det nye taarn [det ovennævnte?]; 1 ß for spiger til kakelovnen. – S. 34: 6 ß til 3 tækkere, som tækkede en dag paa det nye taarn; 4 ß til 3 tækkere, som tækkede paa muren 1 dag hos stegerhuset; 4 ß Svend Tollisen for 2 dage, han arbeidede og „trowit“ [troede, lagde trod] paa den nye mur. – S. 35: 6 ß „menje“ [mønje] blev kjøbt for til at farve den kakelovn [se ovenfor] med, som stander i borgerstuen. – S. 40: 3 ß til spiger, som kom til den nye kjelderdør. – S. 41: 2 mark 6 ß til 6 tømmermænd, som „trowet“ taarnet og paa muren i 2 dage hver; 6 ß 2 alb 4 tækkere, som tækkede paa den nye mur hos stegerhuset en dag. – S. 43: 2 ß til søm til løftingen[6] paa jægten. – S. 57: 1½ alen leydsk til Jon murmester [murernes „høvedsmand“, havde 3 ß i dagløn] for en kjelderdør, han murede. – S. 112: 1 pund smør fik Eggert tækker udi arbeidsløn for 2 dage han tækkede paa den nye mur hos porten. – S. 117: 3 lispund ½ mark smør fik en glarmester ved bryggen for 8 glasruder, han gjorde i borgerstuen. – S. 123: 1 lispund smør fik en garp paa bryggen for taskelaas, som Jørgen [Hanssøn] kjøbte af ham til gaardens behov. – S. 151: 14 pund aasmundjern fra Salsborg [Sarpsborg?] forarbeidet til porthængsler til den store port og muren til samme port. – S. 152: 16 pund aasmundjern til portjern til søporten[7]; 19 pund aasmundjern til at slaa legtespiger af til salen[8]; 6 pund Throndhjemsjern til murjern og længsler til kjelderdøren næst søporten; 5 pund Throndhjemsjern til „brandstenger“[9] paa det lille taarn. – S. 153: 2½ pund aasmundjern til kroge og bøsser til de skiver, som sad i de blokke, som de „unde“ [vandt] sten op med til salen; 20 mark kobber, som de laag bleve gjort af over den rende, som løber igjennem stegerhuset; 1½ pund kobber, som knappe og fløje bleve gjort af til de brander over det lille taarn. – S. 204: 1 tønde korn finge nogre bønder i Oster for eketømmer og 1 tylvt 12 al. bordved, som søporten blev gjort af. – S. 279: 2 vaager raaskjær fik nogre baadsmænd paa et Camperskib udi primgelt[10] for tagsten, de skibede op, som Jørgen [Hanssøn] kjøbte til salen; 8 vaager raaskjær fik Joachim maler, Hollænder, for de min herres og frues vaaben [se ovenfor], som skal stande over porten.

Udgiftsregnsk. for 14de apr.–15de oktbr. 1519. S. 6: en arbeidskarl i Dreggen[11], som 2 dage drog tømmer op af den flaade, som sidst kom. – S. 5: 5 ß til en kjedelsmed, som bødte de kjedler i stegerhuset. – S. 8: 1 mark for 3 jernslever, som kokken fik til stegerhuset. – S. 16: 5 tømmermænd i 2 dage, som reiste sperret paa taarnet og troved det; 7 tækkere, som tækkede paa samme taarn. – S. 22: 5½ rinske gyllen 3 ß for 600 guld, som knappe og fløje blev forgyldte med paa salen. – S. 25: 1½ mark 2 ß for en klokke at ringe til bords med. – S. 91: ½ løb smør [fik] lille Mogens smeddreng for han hug til taarnet. – S. 92: ½ løb smør fik Grers, en bymand, udi arbeidsløn for 11 dage, som hug nagler til det nye hus over kjelderen. – S. 171 og 172 anføres en hel del Throndhjems- eller Heimdals- [?] jern, hvoraf var gjort murankere til gavlen, fløjstenger, legtesøm, „hlde“ [med forkortelsestegn = holdere?] eller „stander“ [?], alt paa den store sal, endvidere „en bolt til en skive over brønden“, „klinkhammere“, „klinksøm til døre og hængsler paa gaarden“ og „sømtene“; endelig nævnes 3 pund „kedelbrom“ [kobber af kjedler], der kom til knappe og fløje til salen. – S. 173: 16 pund Throndhjemsjern til murankere og „tenligæ“ [?]; 2 stave Heimdalsjern til stenger, at sætte paa det store taarn[12]; 4 stave jern til kroge til salen die Ægidii [1ste septbr.]; 1 stav jern til „vnderslo“ [?] til salen; 1 stav jern til et „slaw“ [slaa] for den nederste port. – S. 181: 17½ tønde korn, som heste fortærede, der droge sten og kalk op til salen.

Udgiftsregnsk. for 14de oktbr. 1519–14de apr. 1520. S. 1: 10 ß 1 alb fik 7 tækkere, som tækkede paa den „nye længe“ over kjelderen, hver 1 dag; ½ mark 1 ß fik 3 tækkere, som tækkede 1½ dag hver paa portstuen, borgestuen og andensteds, hvor behov gjordes. – S. 17: 1 mark finge 2 timmermænd for de bødte det hul, som først blæste paa salen. – S. 18: 3 ß de karle, som bødte det hul paa salen post Pauli conversionis [25de januar]. – S. 21. 3 ß til spiger for salen, 11 ß 1 alb til timmermænd, som det hul bødte paa salen. – S. 59: anføres en del jern, som brugtes dels til søm, spiger og bolter til Jørgens [Hanssøns] jægt, dels til spiger at slaa rafter til med paa salen, og dels til „vigskardenn“ [skydeskaar] paa muren til opstøtter under fensterne. – S. 60: 13 vaager jern, som i muren komme til ankere. – S. 123 nævnes bryggerhuset. – S. 61: 1 styrehage til kalkjægten.

Indtægtsregnsk. for 14de apr.–14de oktbr. 1520. S. 49 anføres „6400 tagsten, vor naadigste herre hidsendte“.

Udgiftsregnsk. for 14de apr.–14de oktbr. 1520. S. 28 og 29: 1 mark 4 ß 2 alb til. 4 karle, som arbeidede paa muren i to dage, 3 igjen dag og 2 i tre dage; 11 ß til 2 karle, som tækkede „dropper“ [aabninger i tag] paa gaarden. – S. 37: 22 ß Iver, som „klinkede“ paa skibet i 11 dage og tog 2 ß om dagen. – S. 39: 6 ß for nagletræ til skibet; ½ mark til 6 karle udi arbeidsløn for en dag, de arbeidede paa muren, 4 alb om dagen. – S. 85–94: „murmesterregister“, hvori nævnes Jørgen (4 ß dagen), Lasse og Axel murer (10 alb om dagen), Mas murer (2 ß om dagen). – S. 136: Geus kalkslager, som „nagle skar“ til skibet. – S. 140 nævnes en hel del jernstave eller stænger, som brugtes dels til „sømthener“ [tener til nagler] og dels til at gjøre „rør“ [klinkplader] af. – S. 141: 12 stave jern, som udi de „vindøgen“ kom paa taarnet; 12 pund brom [kobberstykker til støbning], som kom til den krudtkammers dør. – S. 158: 1000 mursten for 8 Philippigyllen, og 9000 dobbel mursten à 5 mark for hvert tusend. – S. 159: 30 tagsten à ½ styver for stykket. – S. 167: givet 4 mark til Botolf i „Mølckera“ [Mjølkeraaen, N. Mag. I, 476] for nagletræ til skibet.

Udgiftsregnsk. f. 14de apr.–14de oktbr. 1521. S. 7: 2 ß 2 alb til 2 karle, som takte udover Jørgens [Hanssøns] jægt i Sandviken. S. 10: 5 K nogre tækkere, som tækkede vegtergangen og bare sand eodem die; 7 ß 1 alb, tækkere finge, som takte vegtergangen og andensteds paa gaarden, hvor behov gjordes. – S. 12: 4 ß for en laas, som hænger for Jørgens [Hanssøns] eget mag. – S. 14: ½ mark 4 ß en karl, som skar nagle til skibet – S. 16: 6 ß nogre tækkere finge, som tækkede over muren; ½ mark 3 ß 1 alb, som tækkere, arbeidskarle, torvhuggere og stenbærere af byen finge, som arbeidede paa gaarden 1 dag. – 17: 5 ß 1 alb nogre tækkere, som tækkede vegtergangen hos det nye taarn. – S. 24: 1 ß til en af arbeidskarlene, som vaagede for vegteren, der han sad i taarnet. – S. 27: 30 mark danske blev given i fragt for 10 tusend tagsten, tusendet 3 mark. – S. 30 anføres, at der paa det „nye skib“ arbeidede 3 norske og 4 hollandske tømmermænd. – S. 36: 7 ß for en laas til kapelkisten[13] og 6 ß til hængsler til samme kiste. – S. 38: 1 ß til spiger, som kom til vinduer i borgestuen. – S. 111: 4½ pund kobber kom til „vindelaffuen“ [vindelaget?] paa taarnet til skiver, som Peder kobberslager opslog; ½ pund 10 mark brum tin er kommet til glasvindu; 1 pund aasmundjern til hængsler til glasvinduer. – S. 117: 8 alen færisk vadmel kom til tjelding til jægten, der Jørgen [Hanssøn] for til lagthing til Nordhordland. – S. 124: 1 løb smør blev given for aarer til jægten. – S. 198: 71 mark 4 ß for 1400 pund bly, som kom til „killrender“ [kjølrender]. – S. 199: 4 ß for 2 alen lærred til fløjen paa skibet.

Udgiftsregnsk. f. 14de apr.–14de oktbr. 1522. S. 22: 2 ß gav jeg mester Anders for han rensede Jørgens [Hanssøns] privet. – S. 25: 7 ß Jon klinker for han klinkede den nye jægt, som holdt for den anden; 3 ß en karl, som syede seil og bødede „trellingen“ [?] til muren. – S. 29: 6 ß en tydsk tømmermand, som „kalffade“ [kalfatrede] loftet paa det lille taarn. – S. 30: 4 ß fik mester Anders for han rensede privetet i det lille taarn. – S. 44: 12 ß til en Hollænder for et timeglas og en kompas, som Fredrik fik af hannem vdi sjøen til skibsbehov. – S. 48: 6 ß, som to karle fik, som huggede torv til badstuen[14] og kalkhuset. – S. 127: 12 pund jern kom til sømtener og til ringene udi lugerne til den nye jægt. – S. 128: 2 pund Throndhjemsjern kom til lænker udi vindebroen[15]. – S. 139: 6 alen blegt lerred gav jeg Niels Vele til en skjorte, for han vækkede vegteren paa muren med en „staver“ [stav] efter eders [Jørgen Hanssøns] egen befaling; 12 alen hjeltevadmel kom til „sii“ [?] til jægten og til taarnet paa „offuerlobbet“ [overløbet, loftet]. – S. 152: 1 løb smør en kone i Dreggen for et gammel seil, vi finge til tjelding over muren for regnen, mens murmesterne murede. – S. 155: ½ løb smør Hugne Erlandssøn, en Nordfar, for et gammelt seil, Jørgen [Hanssøn] fik af ham til tjelding over muren. – S. 161: ½ løb smør en karl, som var udi skostuen en maaned. – S. 252: Dette fik den murmester, som i taarnet sad: ½ løb smør, 1 lem røget kjød, 1 kvarter brød, 1 hollænderost.

Indtægts- og udgiftsregnsk. for 14de oktbr. 1522–14de apr. 1523. S. 63: 1 mark for en laas, kom til skriverstuedøren; 3 alb til søm at slaa laasen for døren og skabet med og til anden del i stuen, hvor behov gjøres. – S. 64: 2 ß snedkerdrengen, der han slog laasene for døren og skabet og for han satte „vindelagene“ [se ovenfor] udi igjen paa taarnet, som var udblæste. – S. 71: 2 ß Bent arbeidskarl i Dreggen for han tjærede en af jægterne. – S. 73: 1 ß til spiger til kisterne [de ovennævnte kapelkister?], som stande paa vegtergangen. – S. 79: 1 pund 4 mark Throndhjemsjern kom til 2 kroge udover den lille skriverstuedør, som en liden skjænk blev hængt paa; ½ skippund brom kobber, kom til en dør for min herres mag [kongens gemak]. – S. 80: 1 pund Throndhjemsjern kom til en ring underneden kjedelen i badstuen; 3 pund Throndhjemsjern kom til porten for forborgen[16]; 1 pund 10 mark bly kom til at støbe hager i porten med; 1 pund Throndhjemsjern kom til hager til vindebroen. – S. 101: ½ løb smør Axel murmester for han arbeidede paa gaarden hos stegerhuset og ovenover skriverstuedøren og for han var i Halsnes efter Hans Bagge, som heden af gaarden løb.

N. N.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. ↑ d. e. foruden?
  2. ↑ nævnes vel første gang i 1477 (D. Norv. VII, no. 482).
  3. ↑ formodentlig det samme, som Erik Rosenkrants senere udvidede og ombyggede, og som nu danner hjørnet af kongsgaarden.
  4. ↑ sammensat af kakler, men her tagsten, rimeligvis den første gang, saadan ovn nævnes hos os.
  5. ↑ Jfr. N. Mag. I, 120.
  6. ↑ bedækningen over agterenden, det gamle lypting.
  7. ↑ ud mod Vaagen.
  8. ↑ udentvil den samme, som senere kaldes fruerstuen (N. Saml. I, 619, 627) og stod der, hvor den nuværende kommandantbolig blev opført i 1723 (anf. st. 632).
  9. ↑ se og nedenfor, utvilsomt de opstaaende jernstenger, hvorpaa vindfløjene vare fæstede, af det gamle brandr.
  10. ↑ egentl. belønning for skipperens opsigt med ladningen.
  11. ↑ hvor der var slæbested.
  12. ↑ maaske det i N. Saml. I, 616 nævnte.
  13. ↑ formodentlig en kiste, hvori penge og dokumenter, tilhørende kongens kapel Apostelkirken, opbevaredes.
  14. ↑ En saadan nævnes ved kongsgaarden allerede ved midten af 15de hundredaar i Aaron Hjørleifssøns saga.
  15. ↑ over graven mod syd.
  16. ↑ Jfr. N. Mag. II, 70.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Regnskaber_for_Kongsgaarden_paa_Bergenhus_1516–1523&oldid=218157»