Ordtøkje

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Det norske Samlags Forlag (s. 102-114).

Ei tom Hønd i eit fremmant Land æ Hjartesørg.

Dæ gjere noko eit Kvart paa ein lang Nase (ell: dæ muna noko eit Kvart paa ein Nase, ner han æ lang nokk før)

D’æ kji greitt ha mykji Bødn o lite Kødn.

Um d’æ alder so liti ei Mus, kurra ho Mate.

Ein ska kji breka Kake den Dagen, dæ kji fell te.

D’æ kji ljøtaste Læte Gjentelaatt.

D’æ bere leggje se i tileast Lag um Kvelden en vera før tile uppatt um Morgon.

Ein ska veta var før Huvue, før d’æ det Vete sit.

Han har mykji fere bera den, so inkji gøtt vil gjera.

Lykka e bere en hundre Mark.

Ner ein har Lykke, treng ein kji um Vet.

Ner ein betala dæ, ein faar, æ ein teiog, ner ein gaar.

Han held mæ Klypun o sleppe mæ Hønden.

Han æ so Sauidn o’ Hausten: han set imot Vinde.

Han æ so Hunden paa Lasse: inkji et han sjøl, o inkji gjev han mæ se.

Han æ so ein Vøtt: gjere kji karkji vont ell gøtt.

Han æ so den Fuggelen, so fulgji Gauke (ɔ: han æ støtt mæ, men d’æ ingji Gagdn i hono).

Trølle trivast best i Otien.

Dæ, so fyrst kjem i Sekken, ska sist utatt.

Smaailt kann ein eta taa se.

De beste æ gøtt nokk dæ.

Annsmanns Kjyr æ laus taa Baase, (ɔ: Ein æ kji trygg paa di, so høyre heno te).

Inkji æ verre en brend Øst.

Gøtt Klæe dræ ette se.

Lyg inkji i Vegen aat ein, endaa kjem han ill heimatt.

D’æ fleire flekkute Bikkjo en Prestbikkja.

D’æ kji verdt gapa imot Laavedøren.

Han svelt kji, so tjukt bit.

Augo aat Unge æ større en Vømbe.

Ekkjemannssørgji æ so Ølbugsstøyten – illhervele vond, men ha gaar trast over.

Kjøp, kjøp, sa Kjuklingen. (Brukast oftast ner Bødne ta te masa ette engon Tingen, dei vilje ha).

Te lenger da li paa Dagen, te styggare Følk kjem dæ.

Ingjin bli lasta, før han ska te gjifte se, o ingjin bli rosi, før han ligg i si Grav.

Alt-før-veint har ingjin Smak.

Inkjivætta æ væl lite.

Inkjinoko æ kji stort stappe aat Lummun.

Ingjin har dæ værre en Skjussmærre.

Rikemanns Bødn o Fatimanns Kælva faa alder lengji leva.

D’æ Javdnin, so dræ.

Sumble like Døtte o sumble More, difør bli alla gjifta.

Te sterkare Brim, te sterkare bli’n (ɔ: Te sterkare Brim ein et). Brukast te Ungo.

Ein ska kji gaa att, før ein ha vøre i Kleva.

D’æ Raa fere alt, so ner so fere Daua.

Døramile æ halve Reisa.

Ho æ mett Kjyrkja, ner kji Presten gaar inni.

Søtt supe inn, surt lute ut.

Naue sel, Mann staar stire paa.

Lærdomen æ kji tung aa bera.

Ner eit Kvinnfølk vil vera snill, æ ho skjele snill.

Ein kann lokke ein Valdris, men inkji truge han.

Dei æ førgamble, gamble Merkjo.

Ner den eine Bikkja søykji, so søykji hi.

Ner den eine Sauen brækji, so brækji dei alle.

Dei halde kor mæ seno.

Dæ tenkji kor paa se, me lyt tenkje lite paa hene mæ.

Sinne ser kji.

Ein stiv Rygg æ kji go aa krøkji.

Ein stiv Rygg brest, ska han bøygjast.

Mæ eit stort Hus fulgji mykji Dus.

Han æ rar, so ingjin Lyte har.

Hatt me kji Vet, bær dæ vetogt i Vegen.

Den faar inkji, so alt vil ha.

D’æ kji gøtt halde dæ, so ein kji har i Neva.

Dei smaae naa i Tøppen paa dei store mæ, engor Gonge.

Dæ tala kor, so kor ha Vete te.

Den, so live før sin eie Munn, so gaar dæ baade før Katt o Hund. (Den so betre unne se sjøl, faar ei ell an Olykke paa sitt Goe).

Fatimanns Trøst te aa trøste se sjøl.

Telbøe Tenist bli rae førsmaadd.

Dei rike vilje kji, o dei fatike tølje kji (ɔ: fri paa inan).

Ein ska kji vera trygg paa nokon Ting.

D’æ Ende paa dei Jolen, so va ifjor, no.

Matbøre æ lett aa bera.

D’æ Maten, so arbeia.

Maten æ ingjin Ljugar, dæ ter, kor han kjem, o dæ ter, kor han fela.

Magin æ ein hard Gjøldemann; han vil kji bie.

Ner ein gjeve Kar i Vegen, kjem dæ Kar att.

Ner Kroken kjem paa Hælsen, æ han kji go faa taa att.

D’æ gøtt alt, so att kjem.

Han æ so vill, han kjenne kji sitt eia Skjurterysta.

D’æ kji alle Tanka, so gaar aat Punge.

Fleske frys ikkji dæ.

Bødne eta so Kjydn; dei eta dæ beste fyst.

D’æ fint, so skjikka se fint.

Ner ein Leggjisokk æ attpaabøndin tvær Gonge, æ han kji meir tess. (Brukast jamblast um Følk, so ha vøre gjifte tvær Gonge).

Mykji vil ha meir, o Helveti rae fleir. (Ell: Helveti bli alder fullt).

Der d’æ mange Gjeita, samblast mange Bukka.

Ein veit, ko ein ha vøre, ein veit kji, ko ein bli.

Ein ska kji undrast paa nokon Ting.

D’æ ilt skjera i stri Vind.

D’æ vaagasamt stangast me store Stute.

Prøv alder paa narre ein gamal Hund.

E kann sjaa so langt inni Stein, so du kann bite inni han.

All Fant bli gjift.

All Fant vil gjifte se.

Kor Fant har sitt Lag (ell: sin Lagna).

Ein lyt mangeleine laate, so Bødne ska kji graate.

D’æ Joleeftan berre ei Gong i Aare.

D’æ berre try Etardaga i Aare: Bufardagen, Slagtardagen o Joleeftan.

Han æ liten Baadns Hugna.

A B C prille, faar e kji Mat, so ber e me ille. (Segjist te Ungo, ner dei breka ette Mat; ogso ner engon i Spøk vil orda uttum ette noko eta).

Naue driv Hunden i Bande.

Noko æ bere en inkji.

Ingjin saar se Aare te.

Ein kann sala ein Bukk, te han bli jamgo me Heste.

Mann visste kji, Kjeringe va vill, før ho hulla, ve ho aat.

Han sta ha Takk, so Ære by.

Ein byggji, andre bu.

D’æ kji lenger Bergan imyljo, anna Trølle treffast.

Den, so kji passa Maal, lyt supe kalt Kaal.

Dæ bli kji i Klæo skøre, so kji æ i Kjøte børe.

Peingen æ baade Mat o Klæo.

D’æ bere gaa ein Krok; en væte si Brok.

Ein ska kji gjeva Bakare Brø.

Ein ska kji gaa over Bekken ette Vatn.

D’æ Lykka so spela (o inkji Korte).

Dei maa ha ei Møe alle Miniskji.

D’æ kji gøve dæ, ei Fantekjering, spann før.

Ein ugreidd Hespil æ verre en ein sinna Mann.

Eit Goord gjere meir en ti Vondord.

Dæ va te Maate; ko vilde Gjeite der!

Ner den eine Fatimann hjølpe dei andre, so læji Gudsengladn.

Laane ska koma læjand heimatt.

Ei Gong æ tegjevand.

Ei Gong æ alder, tvær Gonge æ tvær Gonge; men try Gonge æ tie Gonge.

Dæ lyt ei Gong Endin koma.

Dæ kjem kji all Mat i ei Gong paa eit Fat.

Han ska ha ein lang Matsekk, so ska skunde paa dæ (ell: paa Vaaren).

Truskap gjev Brø, Fulskap baade Sutter o Nø.

Den, so kji vaaga, tapa kji heldan.

Har han Lyst, har han Løv; har han Hjartelag so prøv.

Stort Huvu o lite Vet.

Har ein kji Stunde, ska ein ta se Stunde.

Har du kji Ti, ska e gjeva de Ti.

Dæ veit ikji ein Mann alt.

Den eine veit kji, ko hin duga.

Den, so lengji leve, lyt mykji lie.

D’æ kji Gull i Alt, so glima.

Prestesekken bli alder mett.

Store Ord o feitt Flesk sita kji fast i Hælse.

So æ dæ sagt taa ve me; lyge han, so lyge e.

Han leve den siste, so sa dæ.

Gøtt æ vondt, før verre kjem.

Va Mann ferevis, fare han kji gale.

D’æ ei liti Umveling, so inkji muna.

Dæ kjem kji mindre en ei i Viske. (I Spøk t. D. um Gjento aat ein Dans).

Peingen kann kjøpe mangt, men Saligheit kann han inkje kjøpe.

Ho køsta Læra.

Dæ køsta besvara se.

Orde vara lenger en Mann.

Orde fer fortar en Mann.

Dæ ljøtt alt, so graatt æ.

Dæ held, te dæ ryk.

Verde æ allestane ho.

Dæ kann ingjin fara ifraa se sjøl.

Lett faar, lett gaar.

D’æ kji mett, før dæ renn utover.

Armoe æ kji lett aa løyne, men Rikdomen kann ein gjøyme.

Miniskja kann kji sin Lagna fly.

Ungadn era likeso Bødne dei.

Miniskja æ so Ungadn ho.

D’æ lite Gagdn i Laas utta Lykkjil.

D’æ kji klent, ner dæ faar dit dæ vil.

Inkji mykji, men væl.

Mykji o inkji mangt.

Dei gjere kji mykji fere inkji dei store.

Dei store æ so Staurbøre: ein vil nor-te o ein sø-te (ell: ein hit o ein dit).

Ein bli kji ung rae.

Han æ heit Gjentehugen.

Tøludn æ Manne like.

Ein faar noko mæ noko.

Dæ ropa kji Rumne, so tomt æ.

Han slipa kji førutta Vatn (ɔ: gjere kji noko, so han kji har noko paa).

Ein ska gjera Tjone (ell: Fatimann) væl ifraa se.

D’æ vondt o seta ein gamal Øyk paa eit nytt Traav.

Den, so kviskra, so lyg han.

Ein ska vera snøgg i Kjellare, men lengji i Fjøse.

Dæ fer kji ein væl, taa hin fer ille (ell: burti Villa).

D’æ gale, kem so gale fer.

So ein tæ Verde upp te, faar ein bera ho fram.

D’æ meinint treffe Maatin.

Lagnan driv uss dit, me sko.

Han æ haldin, so sitt har.

Den so vio vanka, han noko sanka.

Ei fager Kjering æ bere en ein glup Gard.

Han dett kji ne, so sit paa eit laagt Sæte.

Ein kann dæ, ein vil.

Minste Augo øygne mest.

Han æ sæl, so løgin æ, (ɔ: han æ sæl fere at dæ æ berre Lygn).

Han lyt jamble graate, so løgin æ.

Han lyt ganga, so Ærind har.

Gøtt Lag gjete styttare Dag.

Dæ æ Kælveart i Smaagute.

Ein veit kji, ko More va te, før ho æ burte.

D’æ vondt bli ute før toma Kanno o Kjeringbanno.

Dæ, ein stikk inni Barmen, tæ ein atte mæ Harmen.

Den, so æ um se, so leve han.

Ner ein gjøyme dæ, ein har, slepp ein ynskji ner ein tar (tørv).

Han held mæ den, han sist et mæ.

D’æ stokkute Venskap i Grautefate.

Krøssen kring Krakken æ maate Baadnly.

Ingjin ber Vere i Vøttetummule.

Han bia kji før lengji, so bia paa ein go Duggurd.

Ein lære den Skula ein gjeng i.

Den, so ikji vil ha Augo uppe, lyt ha Pungen uppe. (Dette æ Ordsproke aat Strætarpakke, Øykjihandlara o are sleke).

D’æ vant væl gjera.

Den, so ikji leita, finn kji; den so kji vaaga vinn kji.

Han lyt seta paa, so Kue eig.

Dæ leita ein Lat.

Han æ so Grisen: han har største Makte i Tryne.

Der dæ ingjin set se ne, stend ingen uppatt.

Drygjingi tæ alt ho faar.

Ein kann mykji løva mæ Kjafte.

Fyste Teven gjeng seinast utatt.

Han lyt so lei æ, o døy so feig æ.

Dæ fyste æ dæ beste.

Ein maa mangt i Nau’n nøyte.

D’æ gøtt ha ein go Hund skulde paa.

D’æ vitt Valdris. (Ja „det er en vid Sæk“).

Dei vølja kji Vondord vende Følk.

Ner dei store slaast, faa dei smaae Saare.

Gjerd Gjerd æ ingjir Atterferd.

Han lyt kji vera kløyrin, so Peing vil tene.

Ein bli alder før gamal te lære.

Ein ska lære, so lengji ein leve.

Ein læg ikji so gøtt aat noko so aat inkji-noko.

Vonde Følk æ dæ ingjir Raa mæ.

Alt, so kji æ støle, so kjem dæ atte.

Han lyt sita paa di sama Kungen, se me.

Han skjemde se Kungen mæ, ve han va liten.

Dæ ska ein go Mann te halde Kniven sin rein i Klubbeti’n.

Dæ ska ein glup Mann te bera Huvu beint o’ Joleeftaskvelden.

Den so gjeng mæ tome Tarma Joleeftaskvelden, lyt leva taa Ver o Vind Aare ikring.

D’æ mykji vondt her i Verd’n, ei vond Kjering æ da veste.

Dæ finst kji finar en fina Gjento, ell styggar en stygge Fento.

Hart Hjarte gjera hask Tunge.

Den, so æ harde mæ heno, æ linne mæ seno.

Eit gøtt Ord æ bere en ei go Gaave.

Han lyt ha goa Stunde, so snikje ska.

Den, so kji lyg, har kji stort taa segja.

Han rae svara te, so ingjin svalla te.

Ner svalla kji Nordfjellungen um Sild o Saltlake?

Ein ska heldan gjeva ein Smaagut ein Tøllkniv en ein Øyrefik.

Ner du ha hærva dæ, e ha pløgt, glise o læg du kji væl so høgt.

Nordai i Bergo æ dæ kji Spøk i Høgtishelgo.

Ein Fant te Følk kji bli, um dei lære paa’n all hass Ti.

Dæ kann bli Fant mæ Følk; men Følk bli alder Fant.

D’æ vandt me dei so trengji, d’æ verr’ me dei so strengji.

Gu trøste dei so trengje sko.

Anten slær Tora, endaa kjinne dei paa Busta.

Gul o grøn æ skjerand Aaker.

Ner ein tæ Aakeren gul o grøn,
faar ein baade Hælm o Grjøn.


Trætte o Kjiv gjere stokkut Liv.

Lærde Følk finne paa mykji løgligt, gælne Kvinnfølk finne paa meir.

Har du Hug te sjaa noko overse rart, so skøa væl paa ei sinna Kjering.

Ein høndog Snekkar kann gjera mangt; ei gæli Kjering kann han inkji gjera.

Bikkja søykji ei Ri o sleikji hi.

Bikkja veit væl, d’æ ein Fatimann, so kjem,

Agte de, Gut, før ovaska, slubbuta Gjento; dei blia so lett te slarputa, odygdne Fento.

Lærdomen gjere ein agta o æra, o Smaafølk tessmeir te høge Hera.

D’æ liten Hug i di, so ingjin Hug æ ti.

Der ein inkji har sin Altargang, ska ein alder seta Nasin fram.

Ner ein Mann slær se lat, bli dæ litevøre Mat; ner Kjeringe æ lat, bli dæ tomt baade Køppa o Fat.

Dei store sko ville burt Verde.

Ner dæ bli vega te Fjells, so tukka dæ mæ Verd’n.

Dæ ha sulkaft høgre (ɔ: „Hovmod staar for Fald“).

Retten har Leigaren o inkji Eigaren.

Den, so paa Peisfote site, kann segja dæ, han hugast.

Husfrua sitt Hjartelag ser ein paa Hunde.

Kniv ska takast or Fat so snøgt so Baadn or Varme.

Verde æ bakkut fere allo, men inkji likt bakkut.

Dæ kjøpist inkji ringar en Go’ord, men dæ faatt taa dei lell.

Maatele Gokar æ best.

Søvandis Mann fanga kji høppandis Hare ell fljøgandis Fugl.

Tvær toma Henda æ farle Heimafuld.

D’æ vent, vent Andlet, men dæ korkji metta ell otysta.

D’æ go Gjente, so gjev Gute si ei Gullhøne, ei Vøndleteine o fem rautand i Fjøse.

Dei æ fine, blaae Gjenteaugo, men d’æ korkji te Mat ell Klæo i dei.

Dæ slitst alt, so i Bruke æ.

Kælvehagin (ɔ: Baadnheimen) æ kjær i fere baade Bonde o Bisp.

Lygn æ Lygn, anten ho brukast te vondo ell go’o.

Gud eig alle Daga (ɔ: „Ein har kji Brev paa Live sitt).

D’æ vest, før ein faar eit gøtt Ord paa se.

Byen d’æ kji her dæ.

Byen æ ein Matsta dæ.

Tjone takka kji før vælgjort.

Dæ legst mykji te graate fere: summe graate, di dei inkji faa Hol paa Grauteskørpa.

D’æ bere vera huvelaus en huvulaus.

Bere æ gamalt Huvu en ny Hatt.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.