Ordbog over det norske Folkesprog/Fortegnelse2
Fortegnelse
over endeel Ord, som ofte forekomme i Gammel Norsk, og som ikke endnu er forefundne i Dialekterne.
ágætr, ypperlig, herlig.
alþýða, Almue, Folk.
án (og ón), foruden.
ást (Aast), Kjærlighed.
auðigr, rig.
aumr, elendig. aumingi, Stakkel.
banna, forbyde.
baugr, Ring. — Jf. bøygja.
beiða, begjære, bede.
berjast, slaaes. — Jf. bara, berja.
brá, Øienlaag. Jf. Balderbrꜳ.
brosa, smile.
böl, Skade. bölva, forbande.
dá (i Sammensætning), meget.
dramb, Stolthed.
dreyri (dröyre), Blod.
ef (æv), om, dersom.
enn, men. — Jf. enn i Ordb.
er, der, som; da.
fat, Klæde. — Jf. fata og Skofot.
feðgar, Fader og Søn.
fela, skjule; ogs. anbefale.
félag, Fællesskab; Selskab.
fimt, fem Stykker.
fjarri, fjern. firra, bortfjerne.
fjör, Liv. — Jf. fjørug.
forn, gammel. fyrnska, Oldtid.
fremja, drive, udøve.
fúna, forraadne.
fylki, Distrikt. (Nu kun Stedsnavn).
geigr (Gjeig), Skade.
geta, faae, avle; ogs. kunne.
gjalda, betale. — Jf. gjelda.
glœpr, Forbrydelse.
grið, Fred, Sikkerhed.
gripr, kostbar Ting. — Jf. gripa.
görla (gerla), nøie.
hafna, opgive, forlade.
hafr, pl. hafrar, Buk.
hagr, Tilstand; ogs. Fordeel.
háski (Haaskje), Fare.
hauldr, Odelsmand, Godseier.
heimskr, dum, taabelig.
heita, love. heit, Løfte.
hirð, Livvagt; ogs. Hof.
hljóðr (ljod), taus, stille.
hrinda, støde, styrte.
hryggr, bedrøvet. — Jf. ryggja.
hvergi (kvergje), ingensteds.
hætta, slutte, holde op.
ilmr, Duft, Lugt. — Jf. Im.
ítr, ypperlig, udmærket.
jarpr, brun.
kala, fryse. — Jf. kalen.
kenna, lære.
kná (eller knega), kunne.
knörr, et Slags Skib.
kunnr, bekjendt. Jf. kunnug.
kveðja (kvaddi), kræve; ogs. Hilse.
kviðja, negte, forbyde.
leiðangr, Leding, Krigstog.
letja (latti), fraraade.
lið (Le’), Hjælp, Mandskab.
líkn, Trøst, Lindring.
ljósta, slaae, støde. — Jf. losta.
ljúfr (ljuv), blid; ogs. kjær.
megin, Side. (báðum megin).
men, Smykke, Halsbaand.
mærr, herlig, ogs. reen, klar.
né, hverken; ikke heller.
nema, uden, undtagen.
orrosta, Slag, Træfning.
rekkja, Seng.
rjúfa, bryde, opløse. — Jf. roven.
róg, Bagtalelse. rœgja, bagtale.
röst (Rost), Miil.
sá, den. (Feminin: sú).
sáttir, forligte, enige.
sekr, skyldig. — sekt, Straf.
síðr, mindre. sízt, mindst.
skammr, kort. — Jf. Skamtid.
skap, Sind.
skikkja, Kappe.
sveit, Flok; ogs. Bygdelag.
svift og syft, Kjøn.
synja, negte.
sýsla, Syssel; ogs. Distrikt.
tálar, Svig.
teitr, munter, lystig.
tign, Værdighed.
tigund (tegund), Art, Slags.
tungl, Maane.
þegar, strax; saasnart.
þegn, Undersaat.
þjóð, Folk, Nation.
þróast, voxe, tage til.
þyrma, skaane.
útlagr (útlægr), fredløs.
váttr, Vidne. vátta, bevidne.
vega, dræbe. víg, Drab.
veita, give, skaffe. — Jf. Veitsla.
vígr, vaabendygtig.
víti, Brøde, Forseelse; ogs. Bøder.
vör (Vor), Læbe.
ýfrinn (og œrinn), tilstrækkelig.
æ, altid, stedse.
œðri, høiere. œztr, ypperste.
œpa, raabe. (óp, Raab).
örr, gavmild.
öruggr, sikker, paalidelig.
Anm. Adskillige af disse Ord ville maaskee ved en nærmere Undersøgelse findes at være brugelige paa et eller andet Sted i Landet. Ved en Efterspørgsel af saadanne Ord maa man altid have Dialekternes Overgangsformer for Øie, da man ikke altid kan vente at finde Ordet netop i samme Form som i det gamle Sprog. Hvis f. Ex. Det Ord forn er i Brug, vil det efter den sædvanlige Udtale hedde „fonn“ eller „fodn“; Ordet þjóð vil findes i Formen Tjo, Kjo eller Kjø; alþýða vil rimeligviis hedde Ꜳltya. — Adskillige gamle Ord, som synes at være tabte, men dog have efterladt sig tydelige Spor, ere paa sine Steder forhen omtalte i Bogen, f. Ex. Bar (ved Barlog), Gume (Brudgum), Kvid (Kvigjor), løgja (ved Adjektivet løgjen), sid (sidan), Ær eller Ꜳ (Ærsaud).