Om tabte Haandskrifter i det Throndhjemske Videnskabers Selskabs Bibliothek

Legg til lenke
Fra Wikikilden

I Aaret 1836 udlaantes fra det kongelige norske Videnskabers Selskabs Haandskriftsamling til Prof. Steenbuch i Christiania 8 Haandskrifter af dels juridisk, dels historisk Indhold, som efter Steenbuchs Død i 1839 ikke kom tilbage til Samlingen og senere synes sporløst forsvundne. Man troede at have saameget større Grund til at beklage disses Tab, som de tildels antoges at have indeholdt ellers ubekjendte Skrifter, blandt disse en Sagaoversættelse af Lagmanden Mattis Størsøn († 1569)[1] og et Skrift om Kong Hans’ Reise i Norge i 1483.[2] Jeg har imidlertid allerede tidligere søgt at hævde, at denne Sagaoversættelse existerer fremdeles baade trykt (i Kjøbenhavn 1594) og i mindst 7 haandskrevne Exemplarer i de Kjøbenhavnske Biblioteker,[3] saa at forsaavidt Tabet af det Throndhjemske Exemplar ikke er uerstatteligt; og ved den sammenhængende Undersøgelse, jeg i disse Aar har foretaget af norske Lovhaandskrifter i nordiske Bibliotheker, er det blevet mig tydeligt, at ogsaa de andre tabte Haandskrifter har talrige Paralleler, og at navnlig det saakaldte „Skrift“ om Kong Hans, Kroning og Reisetid i Norge i det væsentlige er trykt af Hr. Antikvar Nicolaysen paa samme Sted, hvor han beklager Skriftets Tab.

For at kunne paapege de tabte Haandskrifters Betydning skal jeg her først aftrykke Beskrivelsen over dem, ikke efter Nyrups trykte Catalog fra 1808 eller dennes optryk med Tillæg fra 1871, men efter begges Original, den af Præsident Nordal c. 1770 forfattede haandskrevne Katalog over Samlingens Haandskrifter (No. 176 fol.);[4] dog beholder jeg her de trykte Katalogers Nummer:

2 fol. Bergen Logh. item Farmanna Log.

3 fol. Biarkrøyar Rettar i Tunsbergi.

52 fol. a. Bergens Privilegier.

b. Nogle Copier om Bergens publique Stiftelser og Fattiges Væsen.

53 fol. Fortegnelse over Munkelivs Klosters Jordegods og Indkomster 1463.

47 qv. Throndhjems Byes Privilegier og Friheder til 1610 (gl Copie).

188 qv. Den norske Chrønike om de fremfarne Konger, Herrer og Førster, som have vældigen regieret og styret i Norgges Rige, uddragen af det gamle Norske paa Dansk ved Mattis Størssøn, Bergens og Gulathings Lagmand.

1189 qv. Norvegica varia sc. Excerpta af en gammel skreven norsk Lovbog, som synes at have tilhørt Kield Stub, men siden var paa Wiol; sidst i Bogen nogle Underretninger om nogle norske Adelsmænds Fødsels-, Bryllups- og Dødstid 1534–1617.

Frederic 2, Christian IV og Prins Christians Hyldning samt Princesse Annas Bielager i Opslo og hvilke da havde Hovedlehnene i Norge 1548–1610.

2It. Excerpta af en gammel skreven norsk Lovbog, som har tilhørt Mats Bagge og siden været i Sorenskriver Paludans Værge.

En Laugmands Dom mellem Peder Bildt, Høvedsmand over Skie Syssel, og Bønderne af Oplandene og andre Steder, udi Scheen 1562.

Genealogie over Kongerne af den oldenborgske Stamme fra de gamle Konger udi Norge.

Kong Hanses Kroning og Reise-Tid i Norge 1483 (vid. Holbergs Danmarks Riges Historie Tom. I Pag. 749).

Om Kong Frideric 2dens Begravelse i Roskilde 1588.

Om Kong Jacob af Scotland og Dronning Annas Reise efter deres Bilager og hvorledes de vare fordeelte i Værelserne paa Holme, Natten til 30. Dec. 1589, da de reiste til Oddevald og saa videre, derhos Fourier Seddelen.

De som Norges Konger have været (indtil Christian I).

Landemærke mellem Norge og Sverige, med Endemærke mellem Norge og Rusland.

3It. Tabel over Bekostning og vunden Kaabber, fra Røraas Bergværks opkomst og Anfang 1645–1700, med Beregning over Udbyttets størrelse til ult. 1697.

Summarisk Extract over Bekostning og vunden Kaabber ved Løkkens Bergværk 1690–99, med Specifikation over Kull, Malm, Rostveed- og Sætteveed-Maalet, saa og hvorledes Kjørsel og Leverance deraf betales. 1700.

Primstavens Aftegning og Forklaring, med Høitids-Dagene.

Kapituls-Kjøbs-Taxt over Rug og Byg i Sjælland 1600–1700.

4Løst it. Regulæ juris (88).

Thæsse Sager ere Konningen oc Biscopen imellem.

4Udi forommeldte gamle Lougbog, som tilhørte Kield Stub, fandtes videre: Om meen Eider sin Straf, uddragen oc tilsammen colligeret af Keyser-Lougen. Jorde-Regning og om Mynten, hvoriblandt dette: item 8 ørtuger og 13 m₻, er nu 10 Daler 4 alb. som Mynten er nu sat Ao 1587 den 4de Søgne efter S. Hans Bag paa Opslo Raadstuffue.

321 qv. Norges Lougbog, som St. Olaf haver udgivet.

Ved de fleste af disse Haandskrifter skal vi her ikke dvæle længe; det er tilstrækkeligt at nævne, at 2 fol. stammede fra det arnamagnæanske Haandskrift 323 fol. – enten direkte eller gjennem Afskriften i A. M. 76 qv. A. –, at 3 fol. var en Afskrift af Byloven i Codex Tunsbergensis, som Suhm havde erhvervet i Norge, at 73 fol. var en Afskrift af Additamenta 92 qv. (maaske efter Afskriften i Bartholiniana C, 522–35), at Throndhjems og Bergens Privilegier findes bevarede i flere ligelydende Copier, og at „St. Olufs Lovbog“ var det sædvanlige Navn paa den oversatte Lovbog, som var saa udbredt i Brug i 2den Halvdel af 16de Aarhundrede, at endnu mindst 80 Exemplarer ere bevarede, samt at hvad jeg tidligere har søgt at hævde om Saga-Oversættelsen nu kan bevises fra en Ytring af Ole Worm.[5] Kun Haandskriftet 189 qv. trænger en vidtløftigere Behandling. Naar man betragter den ovenfor meddelte originale Beskrivelse, vil det være tydeligt, at det væsentlig bestaar af Excerpter, som maa være forfattede i temmelig ny Tid. Uddragene ere ikke gjorte tidligere end 1750–60, siden de forudsætter Sorenskriver Paludan (i Ringerike og Hallingdal 1726–c. 1750) som afdød. Nu hører det 3die Stykke aabenbart til Schønings Arbeider,[6] og da desuden J. Chr. Berg har fundet ogsaa de under Stykke 1 nævnte „Underretninger om nogle norske Adelsmænds Fødsels-, Bryllups- og Dødstid 1534–1617“ blandt Schønings Manuskripter,[7] anser jeg det for givet, at hele Haandskriftet 189 qv. stammer fra Schøning. De Stykker, som jeg i Margen har betegnet med 1 og 5, stammer fra Kjeld Stubs Lovbog, de, som er betegnede med 2 og 4, fra Mads Bagges Lovbog; men begge disse Lovbøger er endnu bevarede: Kjeld Stubs Lovbog findes som No. 38 qv. i Deichmanns Bibliothek,[8] og Mads Bagges Lovbog som 2084 qv. i den Thottske Samling paa i det kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn.[9] For et enkelt Stykkes Vedkommende har man Anledning til at undersøge Rigtigheden af dette Resultat, idet Notitserne om Familierne Jernskjæg osv. er trykte i dette Tidsskrift baade efter J. C. Bergs Afskrift af Schønings Uddrag og efter Originalen i Kjeld Stubs Lovbog;[10] efter denne Lovbog er ogsaa de i 189 qv. under 1 omtalte Notitser om Kongernes Hylding og om Hovedlenene i Norge trykte sammesteds.[11] I den samme Lovbog findes ogsaa ganske rigtigt Stykkerne „om Meneder sin Straff vddragen och tilsamen colligerit af Keyser-Laugen“ og om „Jorderegning.“ Alt, hvad der ovenfor er beskrevet under 2, findes derimod igjen i det Thottske Haandskrift 2084, der vil blive beskrevet i 4de Bind af Norges gl. Love. Af denne Original sees, at stykket „Kong Hanses Kroning og Reisetid i Norge“ kun indeholdt de Linjer, som Nicolaysen har trykt efter et andet Haandskrift i Norske Magasin 1ste Bind (Fortalen p. XXVIII) samt de der udeladte: „Var og samme Pintsedag udi Kjøbenhavn kronet den ædle Fyrstinde Kristine Dronning, Danmark til megen Glæde“. Det sees af Haandskriftbeskrivelsen, at Nordal har kjendt Indholdet af dette Stykke fra Holbergs Danmarks Historie (Udg. af 1762). Saavel dette Stykke som alt, hvad Haandskriftet ellers indeholder, kjendes andensteds fra undtagen Uddraget om Kong Jakobs Ophold paa Holme i Bohuslen paa Reisen fra Oslo til Danmark, der aabenbart er indført i Haandskriftet enten af Holmes Ejer Peder Bagge selv[12] eller af hans Skriver efter Peder Bagges Diktat. Det meddeles her, da det giver en saa god Oplysning om alle de særskilte Bygninger paa en mindre adelig Sædegaard fra Sluten af 16de Aarhundrede:

„Anno 1589 thenn 29 Decembris wor konningb Jacob aff Skotlanndt paa Hollme medt sinn førsthinnde Dronningh Anna, konningh Fredrichz daatther aff Dannemarch, och laa the her paa Hollme enn nath och laa the wthj thesse epthershreffne kammer som her epther føllger. War Dronningens kammer wdi Slotzherrenns sthoe,[13] och ther laae konnghen och dronninghenn innde. war konnghenns kammer i thenn mellumsthe sthoenn. dronninghens jomfruer laa y then øster sthoenn. hoffmesterenn laa y thenn stoffuen ther nest wiidt y thet lidenn hus øster i gaarden. Thernest laa Marskallchen y thenn sthoe ther nesth thiil wiidt naffnn Henningh Gøye medt sinn frue I jordtsthuenn laa Coruitz Thønnesen,[14] Jørghen Brade[15] och Sthenn Bilde. I thenn sthue offver jordtsthoenn laa thenn skodtsche Marskalch Montzer Sinchlle och Ser Willum Khiit och Alexander Linndtz,[16] och ther thiil fem skodtsche herremendt. Paa thenn sthore sall war 26 sennghe, ther laa the anndre skodsche folch. Wthj minn egen sthue laa Henndrich Gyldenstierne.[17] Paa thenn gamle sthoenn laa dronninghenns herremendt, som wor Jørghen vann Ephing, Christhopher Priitz Bello, Chrestenn Høgh, Dethløff Penndtz. I koffuen wiidt thenn sthore sthoffue synnderst i gaarden laa dronninghenns hoffmester wiidt naffn Willum van ther Wenndtz och doctherenn[18] och noghenn flere aff dronninghenns herremendt. I thenn sthore sthoe och wdj borghe sthuenn laa alldh fuldh aff theris folch. Och koghett Hanns fedder for dronninghenn och hindis folch i brøgerseth, och konnghenns koch koghett i thet lille kyckenn for konnghenn och the andre skotther.

Om thiisdaghenn[19] drogh the her fraa Hollme och thiil Odeualldt. Och om nyth aars affthen drogh the fra Adeualldt och thiill Dinissis, och laae ther och i the andre gaarder ther om liggendis om Natthenn. Om nyth aars dagh kom the thiill Bahuus och laa ther wdi fem næther. Siden om onnsdaghenn ther epther[20] drogh the fraa Bahus thiill Peder schriffuers i Hallindt och laa ther enn nath. Siden therfraa annden daghenn och thiill Warberghe.

Gustav Storm.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. ↑ Norske Magasin I 42.
  2. ↑ Norske Magasin I, Fortalen p. XXIX.
  3. ↑ Se Snorre Sturlassøns Historieskrivning S. 267.
  4. ↑ I de trykte Cataloger er enkelte Dele af Beskrivelsen udeladte (her trykte med Cursiv), dels ere de enkelte Dele af 189 qv. fordelte paa en Maade, som maa give Anledning til Misforstaaelser.
  5. ↑ se min Fortale til Saml. Skrifter af Peder Claussøn Friis p. LXII.
  6. ↑ sml. L. Daaes Biografi af Schøning S. 33.
  7. ↑ se dette Tidsskrift 1ste Række 4de Bind S. 499.
  8. ↑ se H. J. Huitfeldts Bemærkninger i dette Tidsskrift 2den Række 2det Bind S. 386.
  9. ↑ Mads Bagge har selv paa Bindet skrevet: Denne Bog hør mig Madtz Bagge thill med Rette, och haffuer veridt min sallige faders, anno 1602. Madtz Bagge egen hanndt.
  10. ↑ 1ste Række 4de Bind S. 499–502 og 2den Række 2det Bind S. 387–89.
  11. ↑ 2den Række 2det Bind S. 389.
  12. ↑ Om Peder Bagge til Holme og hans Familie se især Saml. t. n. F. Spr. og H. IV, 162–84.
  13. ↑ D. e. den Stue, som Slotsherren paa Baahus pleiede at bo i, naar han var paa Holme.
  14. ↑ D. e. Corfitz Wiffert, Lensmand paa Malmøhus († 1591).
  15. ↑ Jørgen Brahe, Lensmand i Landskrona † 1601.
  16. ↑ Andrew Singler, Sir William Keith, Alexander Lindsay. N. Saml. I 509.
  17. ↑ Lensherre paa Baahus.
  18. ↑ Dr. Povel Beck.
  19. ↑ D. e. 30. Decbr. 1589.
  20. ↑ D. e. 7. Jan. 1590.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Om_tabte_Haandskrifter_i_det_Throndhjemske_Videnskabers_Selskabs_Bibliothek&oldid=210563»