Hopp til innhold

Om ind Jo Bønsa

Legg til lenke
Fra Wikikilden
Segner fraa Bygdom II
Det norske Samlaget,  (s. 46-53).

Paa Barogara va de for Hunder Aar sea to store, stærke Kara, to Brør, som hette Jo boe, aa Far deres hette Bønn. Den gamlast kalla ’aam Storjo, aa den yngst kalla ’aam Litljo.

Paa den Tia vart de tuplokka di stæst Karend aa sendt te Kjøbenhamn, for aa ten’ ti Kongens Livvakt. Ind Storjo Bønsa maat te dit hend, for hend va mykji ivi tri Æln, aa diger aa sterk attaat; men ker stor’n va, aa ker sterk ind va, saa heldt’n ikj vaar’ der, for hend va for bløut[1] taa se. Hend kom hem att, naar de le om i Aarsti. Den yngre Brorind hend Litljo, tykt de va skrab te Kar hend, som ikj skuld bli vaarraand der me Konga; der de maat vaar saa herle aa laavvaa; derfor rest’n dit att hend i Bror sinaam Sta. Hend va naa’r Aar yngre ind Brorind; men hend va fuldkom’n saa stor om ikj stære ind hend; men dem kalla’n naa Litljo lel, fordi’n va ynger. Fuldkom’n saa sterk va’n, aa digrar i Lemmaam va hend ind Brorind, aa mykji djervar aa mætøugar, gropar i Maali aa. – Dem si, d’e naa Fælk, likens som d’e naa Hesta, som hi døbbel Sunnui[2], aa saalles maatt de fill vaar me Bønsaam.

De va paa den Tia, Bønsind kom te Kjøbenhamn, Gelndronningja aa Struense va ihop om, at ’aam skuld forgjaa Konga. Kongind va saa tullaat taa se hend, derfor va de dem, som styra. Trast ette, at’n va kom’n der aa ha faat se i Nommer ti Livvakt’n, vart Norskvakta kassert[3] aa Tyskvakt vart set ista’n. Port’n vart stengt, aa Tyskvakta vart set utafor. De da tykt Norskvakta va bode gelli for Konga aa skjitle[4] for se; men ’aam bet[5] naa mot lel aa tagd, tert aam fik hør, at Dronningja aa Struense villa forgjaa Konga; da beldt ’aam ikj styr se lenger, men klemt paa Tyskvakta, saa den n’en Tyskind fløug hit aa den n’ander dit, saa de vart snart røugt framfor Porta. Saa prøvd ’aam aa skuld bryt op Port’n, men nei! hend stoppa; saa gjik ’aam attaende aa to se paa Tak, aa fløygd te saa te mot a; men nei! hend gass[6] ikjna unda ’aam. Saa set’n ti saa kvast Bønsind: „Uttu Vegja, saa fe e prøv for me sjøl: me lig bere ivegja for kor’n and’n, naar mi e alle.“ Saa tek ind se’n stor Kuppulsten, som ind fand ti’n Mur der, i Fangje, aa sprengt mot Porta, saa’n sprang paa viend Vegg me ind eneste Dask. Saa ropa’n aat di nar: „Kom ette Guta, saa mi fe sjaa, ker aam hi for se“; aa ini Slotte for aam me ind Gaang, aa fand ’aam saalles som ’aam ikj skuld findas. Dronningja vart sendt te Engeland, der a va komma fraa, att ho, aa Struense aa ind te me a vart retta[7].

Bønsind vart saa haldi for den sterkast aa motøugast Kar’n hend ette den Dag; men saa va de mange taa di n’ander, som ikj villa unde a den Era, for hend va ind me vi mindst taa ’aam. Den stæst aa kanskje den sterkast taa ’aam, va ind, som hette Otte Brangvold men hend va saa døu aa gjor aller naa stære Ves’n taa se. Men de va ind andur ind, som ’aam kalla Libekkind, som va jemngo me Bønsind bode i Magt aa Storlet. Den da let’n aller fo vaar’ i Fre korkje sent ind tile; men hend haang se paa’n stødt, for hend tykt de va skjitle, at Bønsind skuld haa Era for, at’n ha sprengt op Port’n bløtt mo’ for se sjøl[8]. Men Bønsind va ikj taa dem, som villa kjivas aa bitas, hend gjikk heller unda i lengst Lagje; men Libekkind, hend gjikk ette a aa kasta’n i Nasind me, at’n va redd, aa at’n va Litlgut’n aa saalles. Saa va de indgaang da, at Bønsind va trøytt aa laag aa la Hend’n sina oppaa Bore aa la Høue pi dem saalles aa blundra aa sov. Saa kom Libekkind ind aa poffa tin, aassaa peka’n paa Fingra aat a aa sa: „Är detta norske Labbar; nei se slika bruker vi i Skåne du,“ sa’n, aa huld Naavaand sin pund Nassind paa Bønsa. Da bet de Bønsind lite aa, hend rest se aa sa; „Vil du smaakkaa Norsklabbend kanskje?“ Jaau de villa’n da, sa’n den nar, aa bøu se te trast. „Ska e fo taa’n ta Øugom mine,“ sa Blnsind aat Offeseraam, som sto der, hend held aller let me vaar’.“ Jaau de skuld’n da fo, sa ’aam. De da va mot Kvelda da, at dem rauk ihop; aa da ga ’aam paa hele Natta, ingind villa gjaa se aa ikj kund ’aam forsta, kvend som ha Ivitakji taa ’aam held. Dem tot aa slo me Bor aa Benkji, me Stola aa alt de, ’aam ivi kom ini Stuggund. Om Maarraand da sa Libekkind: „No ska mi kvil os te ette Meda’n, saa ska mi begjynd paa ny Kule att.“ „Ja, kan de,“ svaarraa Bønsind. Naar ’aam slutta da, ha ’aam ikj de Slag som kallas Kle’e paa Kroppa, aa fale lite Haar paa Høuvi va de atte aa. – Naar Tia va omme, saa mødt Bønsind op paa Ballvolda[9] hend; men Libekkind va ikj kom’n indda. Saa gjikk Bønsind asta aa ropa gjennaam Glase[10] aat a aa ba’n kommaa saa my ’aam fik gjaar de fraa se; men nei, hend heldt ikjnaa mer, hend va saa ster[11] som i Stikke aa sundlamra bode indstas aa andstas. Du vil gjaa de kast da,“ sa Bønsind. „Ja-a-a“ svaarraa’n saa døut aa langt. „Jag årkar ikke mer“; aa de va fill sandt, for hend vart aller Kar mer. Bønsind vart da aa Køusind[12] hend; men de sa’n manggaang sea, at ha Libekkind kommi saa ha’n maatta gjitt se, saa ner va de me hannaam aa; men de sa’n ikjnaa om da, kan du vaattaa.

Drakk gjor naa Livvagta mykje i Fristundaam, aa Bønsind drakk sak hend aa: men de bet ikj stort paa a. Naar di n’ander va rusend dem, saa ga ’aam se te aa haang paa Bønsa, for ’aam va re[13] paa’n fordi’n skuld alti vaar Vindarn. Indgaang da ’aam held paa me a, vart’n sint aa ba ’aam akt se; men da kom ’aam settend inpaa’n alle som ind, dem, som va der. Men da mødt’n; hend spendt aa slo, saa ’aam ikj kom a helner, aa hend ha ikj naa andur Verj’e ind Hend’n aa Føt’n. Men saa vart ’aam fjølgar[14] aa fjølgar, aa sett in paa’n bode bak aa frammaa. Da vardt’n sindt tegangs, aa da tok ind Skjivend taa’n Aamn der aa slo me, saa Kroppend vart bode røu aa blaa. Da vart Stoggo røøug bode vel aa snart; men da fløygd’n se ut ette ’aam, aa dem unda: men saa beldt ’am ikj for[15] se utgjennaam Ytterdæra fort nok; der fik ind ti ind, som ind slo di ’n’ander me; aa naar de ikj va atte flere aa slaa ette, kasta’n Kar’n oppi Vere jemnhøgt me Takja, aa tok saa mot a paa Hendaam sin att, set’n saa paa ret Endind aa ba’n ga. Sea vørt[16] ’aam ind alder mer.

De va indgaang, hend fik Lov te aa res hem ind Tur, va Frimand, som aam kalla de. Da kom ind te Selbu ind Syndda’n, aa ingind vidst taa a, forend ind kom inivi Kjørkgælve ti fuld Mundering. De va midt i Høymessaangja; men jaau de vart stilt ja! bode Fælk aa Klokkar vart saa me se, at Saangjind stansa for ’aam aldeles, saa at Klokkar’n maatt begjynd paa Versi att. Krona heng naa høgt ho aa; men hend maat bøy se for hanna, naar’n gjikk inivi Gælve. Da va’n netop hem som snaaraast.

Ette at’n ha kommi hem rettele, fortel ’aam, va de to som kom aa spør ette a indgaang. Dem ha haft Lyst te aa prøvd’n som snaarraast, sa ’aam. Men ’aam fand ind ikj heme; hend va i Rørosvegja. No ha ’aam naa rest langt va Vona[17], ette di da, aa da ha ’aam naa ikj villa rest att heller, forend ’aam ha faat raaka’n[18]. Derfor la ’aam te ivi Markend aa borti Dal’n for aa let op ind. Paa Hov pi Aal’n fand aam ind. Dem kom ini Stogo aa spør Kaannaa, om ind Jo’ Bønsa va der. „Jaau,“ sa’a „hend lig paa Lofti.“ „Ja da ska mi oppaa aa kast op ind,“ sa ’aam. Nei kjere! di maa ikj vør’n for alt anna, di gjer, sa Kaannaa. „Jaau,“ let ’aam, ’„mi vil oppaa aat a.“ De da høur’n Bønsind aa oppaa Lofte, aassaa la’n se pi Sengja vioppind saa stor aa bre som ind va aa less[19] sovaa, naar ’aam kom. Naar ’aam let paa Dæra aa fik sjaa’n, sa den n’en aat den n’ander: „Nei sjaa de da store du! Nei mi maa ga att!“ aa stilt som i Mus luska ’aam ne aa staal se i Veg de snaarraast, ’aam vand.

Indgaang va’n paa’n Dans usti Stangdala. Saa tytt’n naa fill, de gjikk vel styri te, forstaar e, for de va naa my saa me slike Dansarleka, at de vart Graaleka taa ’aam teslute i di Tiaam. Dem sa, at naar de va rettele Storleka, saa bar ’aam ut Haare i Kjemmaa[20] aa Nerkjeftend[21] ti Træg, ette at de va slut. Saa gelli va de naa fill ikj usti Stangdala, de kan e naa ikj tru; for ’aam saa naa, at bode Lensmand’n va der, aa Skule va de naa aa usti Stangdala den Tia; Men Bønsind tykt naa fill, de gjikk vel vidt lel hend, for hend tok Bore aa jaaggaa ut altihop me, bode Drikkara aa Dansara aa Spelmend. To krøn ’aav indund Sengja, aa de skuld vaar Lensmand’n aa Skulind. Naar’n ha jaaggaa alt utpaa Gar’n da, saa sa’n de aat ’aam, at villa ’aam vaar’ stille Guta, saa skuld ’aam so kommaa in att. „Jaau de villa ’aam, aa saa gjikk Dands’n att i Fre aa Ro.

Smaagut’n tykt’n om, aa hend fik haald paa me a, som ind villa, for hend va alder gasvintar taa se ind naar’n ha my taa hannaam ikring se, som ind fik lek’ se me; men kom de naand aa villa vaar Kar aat a, hand kund var’ se[22] hend, saa’n ikj fik ind Drubb, saa’n mindtes de lengje.

Paa Hemrommi sina, i Barogara[23] va’n te’n dø. I Kjøbenbamn ha ’aam kalla’n: „Den norske Kjempe,“ aa Kjempe va’n aa bode i Vokster aa Magt; men alt maa ga klart, saalles va de me Magt’n aat Bønsa aa: ho trøut[24] for a; aa paa de senast va’n saa vek, at’n netop beldt ga milla Garaam. Ikj naa stære Sytna ha’n heller, for naar’n ikj ha ver’ gjift, saa ha’n ingind som brøu se om se naa stære.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. ↑ bløut = mjuk i Sindi.
  2. ↑ Sunnui = Sener.
  3. ↑ kassere = afdanke, afsette, utsjøue.
  4. ↑ skjitle = ærgelig, foragtelig.
  5. ↑ bet = beit imot, hold eller styra sin Vilje.
  6. ↑ gass = gaves, gav se ikj unna.
  7. ↑ Maatru om ikj hend Johan Nordal Brun skuld haa de aa for Øugaam, naar’n dikta: „For Norges Kjempers Fødeland,“ aa sa „Den norske Livvagts Vaabenbrag“. De va naa ialfald paa saammaa Tia; omkring Aaret 1770–72.
  8. ↑ ensamen, slett aalene.
  9. ↑ Ballvolda si ’aam om di Rumme, ’aam sless paa, kort de e ute ind ine)
  10. ↑ Glase = Vindøje.
  11. ↑ ster = stiv taa se.
  12. ↑ Køuse = Bussemand, Overmand.
  13. ↑ re = vrede.
  14. ↑ fjølgar = flere, fjølg = mange (fjølgr), Fjølde = Mengde.
  15. ↑ for se = springe unda (forða).
  16. ↑ vørt, vøre = agte, bry seg med.
  17. ↑ Von = venteligt, rimeligt (ván).
  18. ↑ Knippe.
  19. ↑ less = lod som han sov.
  20. ↑ Skindfillerne.
  21. ↑ var se = agte se, vaar’ forsigtig.
  22. ↑ var’ se = agte seg.
  23. ↑ Barogar’n ɔ: Mogaard kalles saa, fordi andkvar Mand hete Baro (Bardo), ligens som Baargar’n. Jorngar’n o. m. fl.
  24. ↑ tryt, traut = gaar klart, bli forbi me di (þrotna).
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Om_ind_Jo_Bønsa&oldid=215443»