Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter/4

Gustav Storm

Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter

Brøgger, 1881 (s. xiii-xvi).

Kapitlets Nyordning. At den glimrende Attest, Stiftets Presteskab gav Hr. Peder, var mere end Mundsveir, viste sig kort efter ved at man søgte at knytte ham mere direkte til Stiftets Styrelse. Domkapitlerne, som i katholsk Tid havde sammen med Biskopen (og i hans Forfald) udgjort Stiftets geistlige Regjering og Domstol, blev ved Reformationen opretholdte eller fornyede; vistnok havde de tabt endel af sin Myndighed, og Bestyrelsen af Stifts- og Kirkegods var efterhaanden frataget dem, men de skulde dog fremdeles sammen med Biskop og Lensherre som Stiftets kirkelige Domstol dømme i alle kirkelige Sager (d. e. Stridigheder mellem Prester eller Sager, hvori Prester var Part) samt i alle Religions- og Ægteskabssager; de bestod foruden af Geistligheden ved Domkirken tillige af særskilt beskikkede Kanniker blandt de nærmestboende Prester og havde som saadanne dels Andel i Kommunsgodset, dels særskilte Præbender. I Stavanger var i Jens Ribers sidste Dage Kapitlet, som vi saa, i fuldstændig Opløsning, navnlig i økonomisk Henseende, da Præbenderne enten var forlente til Lægmænd eller forenede paa faa Hænder. I den Instrux, som medgaves Mag. Jørgen ved hans Ansættelse 29de Juli 1571, var dog Kapitlets Fornyelse stillet i nær Udsigt: „Naar nogen af de Prester (!) dør, som nu ere forlente med de 12 Præbender udi Stavanger Domkirke, da skal ingen forlenes med nogen af samme Præbender uden de, der ville bo og residere hos Domkirken, eller og de Prester, der Sogne have paa Landet og ere saa duelige, at de kunne hjelpe Lensmanden og Superintendenten i nogen besynderlige Sager, om Behov gjøres^[1]. Efter gjentagen Forestilling til Kongen lykkedes det Mag. Jørgen efterhaanden at fjerne flere ubrugelige Præbendarer, og da i de samme Aar flere Præbender ved Dødsfald blev ledige, kunde Biskopen om Vaaren 1574 indstille paa, at 5 Præbender (Harvid i Hølesogn, Vagler i Haaland, Espedal i Hølesogn, Lovre i Jelse og Stenberg i Sogndal) skulde fordeles som Kanonikater blandt de dygtigste Prester og Provster i Stavanger eller nærmeste Omegn (Ryfylke og Jæderen), hvilket ogsaa bestemtes ved Breve af 13de og 14de Mai s. A.^[2]. Og til samme Tid fik han Løfte paa, at det næste ledige Præbende skulde gives til Provsten i Listerlen^[3]; dette var en stærk Afvigelse fra den Grundregel, at Kannikerne skulde bo i Nærheden af Bispesædet, og viser, hvilken Pris Biskopen har sat paa Hr. Peder: saavidt jeg har fundet, gives der intet Sidestykke til, at Kapitlet saaledes rekruteredes udenfor Stavanger Len. Da i Løbet af næste Vinter den gamle Rasmus Thordssøn i Torvestad døde, der siden 1553 havde indehavt Krikens Præbende, blev dette 22de Juli 1575 overdraget Hr. Peder^[4]. Kapitlets Ordning blev først afsluttet i de følgende Aar, da ved Lagmanden Jon Simonsøns Død (1575), Christoffer Grøns Forflyttelse (1577) og den gamle Jon Guttormssøns Død (1577) endnu 5 Præbender blev ledige^[5]. Kriken (opr. kríkrinn ɔ: Krogen), hvor Hr. Peder skulde have sin Residens, naar han opholdt sig i Stavanger som Kanonikus, bestod af flere Gaarde og Grunde i Stavanger, hvis enkelte Dele (øfre Krikin, Midhkrikin, neste Krikeren) endnu ved Midten af 15de Aarhundrede var i privat Besiddelse^[6]. Det viste sig imidlertid ved nærmere Besigtigelse, at de „gamle Huse paa Krigens Grund“ var aldeles forfaldne og forraadnede, Jan ingen Mand der ydermere kunde have sin Værelse“, og da Hr. Peder blot kunde være forpligtet til at vedligeholde, ikke gjenopbygge Husene, bestemte Kapitlet (20de Juni 1578), at Husene skulde nedrives, Tømmeret bruges til Skolens og Hospitalets Bedste og Grundene udleies til Indtægt for Hr. Peder. Hele Præbendet, der foruden Grundene i Stavanger havde adskillig Landskyld i Ryfylke og paa Jæderen, ansættes i Stavanger Kapitels Jordebog til en aarlig Indtægt af 31 Daler 34 ß i Penge^[7]. Hr. Peder fik saaledes ikke en fast Residens, men havde dog den samme Forpligtelse som de andre Kanniker til at indfinde sig i Stavanger, hvergang de indkaldtes til Møde; fra 1589 blev dette nærmere bestemt derhen, at Kapitelsmøder skulde holdes 2 Gange aarlig, Botolfsdag (17de Juni) og Mauritii Dag (22de Sept.), og man ser af Kapitelsbogen, at disse Møder i Slutten af Aarhundredet holdtes temmelig regelmæssigt. Hr. Peders Navn nævnes ogsaa hyppigt, idet hans specielle Funktion blev at være Referent for alle Ægteskabssager fra Listerlen. Stavanger var dengang endnu en temmelig liden By, paa neppe mere end faa hundrede Indbyggere, og dens selvstændige Søhandel med Udlandet i Konkurrense med Bergen var ikke mere end i sin Begyndelse; men da her hyppigt holdtes Kapitelsmøder, Stiftssynoder, Lagthing og Herredage, samledes her flere Gange om Aaret Stiftets og tildels Landets mest anseede og dannede Mænd, saa at Byen ved disse Anledninger blev et Kulturcentrum, som nok kunde virke befrugtende paa en saa aandslivlig Mand som Listerprovsten.

1. N. Rigsreg. I 689.
2. N. Rigsreg. II 36.
3. N. Rigsreg. II 113, 115 f.
4. N. Rigsreg. I 171, 628; II 161. Paa sidste Sted (saavelsom IV 572) kaldes Kriken ved Skriv- eller Trykfeil „Kirkens Præbende“; paa et senere Sted har Udgg. rettet det rigtige „Krigen“ til „Krigen[es]“. Faye har paa flere Steder ligesaa urigtigt Krigenes eller Krugenes.
5. Da deres Navne hos Faye (Bispehistorie S. 155) tildels er urigtige, nævner jeg dem her: Kolnes i Haaland, Overvatne i Høiland, Stokke i Vor Frue Sogn, Ekenes eller Hetland og Kjelland i Sogndal; desuden nævnes Viker i Hjelmeland og Hinden i Hinderaa, der var overladte til Skolemester og Hører, dog uden Stemme i Kapitlet.
6. DN. I 792 (1445), II 920 (1482), IV 846 (1431), 880 (1440), 892 (1444).
7. Stavanger Kapitels Jordebog S. 95.