Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter/2

Legg til lenke
Fra Wikikilden

Lister Provsti og Provst. Lister Len havde med Hensyn til verdslig Styrelse været det mindst begunstigede Len i Stavanger Stift; det havde i Regelen været forlenet til danske Adelsmænd, som ikke boede i Lenet og overlod Styrelsen til sine Fogder[1], ja fra 1560 til 1578 var Lenet pantsat til to danske Adelsdamer. Som Exempel paa Tilstandene kan nævnes, at Fogden Hans v. Bremen og Presten paa Liste (ɔ: Vanse) Hr. Michel Schyt beskyldes for at have kjøbt røvet Gods af de Sørøvere, som ved 1553 løb ind i Havnene[2]; at en Hamborgerkjøbmand mod Kjøbstadprivilegierne handlede fra sit Skib direkte med Bønderne, hvorfor disse blev dømte til at betale Sagefald, men senere benaadedes[3]; at Fru Sophie gjorde Presten i Lyngdal, Hr. Mads Michelssøn, til Foged, og at denne benyttede sin Stilling til at berige sig selv, hvorom der førtes en langvarig Proces[4].

De tidligst omtalte lutherske Prester i Lister (fra omtr. 1550) kan gjerne alle have været tidligere Katholiker; ialfald tør dette ansees for sikkert om to af dem, thi Rasmus Olafssøn i Undal (1549) angaves i Undals ældre Kaldsbog[5] at have været Prest der omkring 20 Aar (altsaa fra c. 1530), og Michel Schyt paa Liste (Vanse) er aabenbart den samme, der ved 1531 var Prest i Avaldsnes[6] og senere af Esge Bilde bortførtes til Bergenhus[7]; disse har altsaa fulgt Tidens Strømning og i undersaatlig Lydighed bøiet sig for Kongens Ordinans. Derimod tør deres Eftermænd alle være opdragne luthersk: saaledes Christoffer Schyt, der 1561 fulgte sin Fader i Liste[8], den før nævnte Mads Michelssøn i Lyngdal (c. 1565), Truels Holgerssøn i Bjelland (c. 1570) og vel ogsaa Claus Friis i Undal.

Hr. Claus Friis nævnes i Breve fra 1552, 1557 og 1564 som Sogneprest i Undal og esterfulgtes af sin Søn i 1566. I hans Segl under Brevet fra 1557 staar tydeligt NICVLAS TOROLF SON, hvilket viser, at han paa fædrene Side var af norsk Herkomst; hvorfra han har faaet Familienavnet Friis, ved jeg ikke, men dette Navn forekommer temmelig hyppigt i borgerlige Familier i Landets sydlige Egne. Da hans Søn Peder er født i Ekersund (ɔ: Prestegjeldet, thi Byen var endnu ikke til), har nogle antaget, at Hr. Claus, førend han flyttede til Undal, har været Prest (Kapellan) i Ekersund; det er meget muligt, men paa den anden Side kan han ogsaa have havt sit Hjem i Ekersund.

Hans Søn Peder Claussøn Friis[9] fødtes (ifølge Omskriften paa det samtidige Portræt[10]) i Ekersund 1ste April 1545 og kom allerede som Barn med sin Fader til Undal; her henrandt saaledes hans Barndom[11]. Man har vistnok med Rette formodet, at han i sin Ungdom har gaaet i Stavangers Skole, som netop da havde en dygtig Forstander i Jakob Madssøn. Et Vidnesbyrd om god Skolegang er — foruden hans Skrifter — et Thingsvidne fra 20 Juni 1562 om Undalsprestens Landskyld af Spangereidsogn, skrevet af den 17-aarige Prestesøn med samme elegante Haandskrift og sikre Orthografi, som kjendes fra hans senere Breve; Haand og Retskrivning er ikke beslægtet med Faderens og henviser til et bedre Mønster, der neppe er andet end Skolemesteren i Stavanger. Da denne var Jakob Madssøn, den senere Vicebiskop, finder jeg deri Forklaringen til, at Peder, da han efter Faderens Død af Almuen var kaldet til Sogneprest i Undal[12], omtrent samtidig 21 Aar gammel beskikkedes til Provst over Listerlen[13], — en Forfremmelse, som uden nøie personligt Kjendskab vilde være uforstaaelig, især paa en Tid, da man i Regelen til dette Embede foretrak Provstiets ældste Prest. Det var i Reformationsaarhundredet ikke sjeldent, at unge fremadstræbende Prester efter at have tiltraadt sit Kald fik længere Tids Permission til at studere ved et Universitet, saaledes som en af Hr. Peders Prester, Truels Holgerssøn i Bjelland, fik i 1570[14]; men denne Vei til videre lærd Uddannelse blev paa Forhaand spærret for Hr. Peder ved at han overtog Provsteembedet, der for bestandig bandt ham til Provstiet. Som Provst havde han at lede Almuens Prestevalg og gjøre Indstilling derom til Biskop og Lensherre, havde tillige den almindelige Opsigt med Presternes „Liv og Lære“, navnlig paa de aarlige Visitatser, og at gribe ind i de saa almindelige Stridigheder mellem disse; men det besværligste og ubehageligste Arbeide var Opsigten over Kirke- og Prestetiendens Ydelse, og alt dette bragte ham mange Gange i vanskelige Forhold, som nedenfor skal sees. Den nye Biskop, Mag. Jørgen, som strax viste sig ivrig for at opretholde Presterne og fremme deres Interesse, lærte allerede paa Visitatsen i 1572 at skatte Hr. Peders Dygtighed og fik ogsaa snart Anledning til at lægge sin Anerkjendelse for Dagen.

  1. ↑ Efter Stig Bagge, som selv boede i Lenet (1536—42), fulgte Otte Stigsøn (1542—56), Peder Huitfeldt, som havde alle Len paa Agdesiden for at forsvare Kysten mod Sørøvere (1556—58), Chriftoffer Valkendorf paa Bergenhus (1558—59), Fru Sophia Lykke. Erik Rosenkrants’s Svigermoder,(1560—70) og hendes Datter Fru Edele Hardenberg. Frants Bilds Enke, (1570—78), Baltzer Leist 1578—88, Ludvig Munk 1588—89, Predbjørn Bild 1589—1602.
  2. ↑ N. Rigsreg. I 161.
  3. ↑ N. Rigsreg. I 314, 320.
  4. ↑ Brandts Afskrifter af Herredagsdomme 1578, 30te Septbr.
  5. ↑ Afskrift blandt Amtmand Holms Papirer (101 qv.) og i Bruenechs Samlinger (241 fol.) paa Universitetsbibliotheket.
  6. ↑ DN. III 1126.
  7. ↑ Fayes Bispehistorie S. 216 efter Stavanger Kapitelsbog, hvor dog Tidsangivelsen (omtrent 30 Aar før 1575 ɔ: 1545) er urigtig, da jo Esge forlod Bergenhus i 1537.
  8. ↑ Norske Rigsreg. I 318.
  9. ↑ Da Navnet Thorolv er meget sjeldent i 16de Aarhundrede, kunde man gjætte paa, at Hr. Claus’s Fader var Bonden Torolf paa Ekeland (i Ekersunds Skibrede), der nævnes i 1519 (ældste Skattemandtal i Rigsarkivet). I sine tidligere Aar kaldte han sig og kaldtes Peder Friis (Stavangers Kapitelsbog for 1573, Brev af 1575); senere skriver han sig altid Peder Claussøn undtagen i Kirkeindskriften fra Undal, der har det fulde Navn (se S. XXXX). Han benyttede 2 Segl, som begge har til Indskrift et sammenslynget PNF (ɔ: Petrus Nicolai Friis); det ældre, som kjendes af Breve fra 1595 og 1601, har Omskrift PETER FRIIS, det yngre fra 1612 har PCF (ɔ: Peder Claussøn Friis) og Valgfproget ORA ET LABORA. Han har aldrig kaldt sig Undalinus, som Holm siger (Top. Journ. XII, 18); allermindst er det rigtigt, at han „efter en Vaadegjerning, hvorfor han fik kongelig Benaadning, har udeladt sit Tilnavn og kaldet sig Undalinus (sstds. 25). Worm giver ham i sine latinske Værker Navnet Petrus Claudii Undalensis eller Undalinus, og det sidste Tilnavn har han længe beholdt i den lærde Verden.
  10. ↑ se nedenfor S. XXXXV.
  11. ↑ se S. 91, 118.
  12. ↑ Som valgt Prest skulde han efter at været prøvet af Biskopen „tage Collats“ hos Lensherren paa Bergenhus; men om han allerede i 1566 har været i Bergen, vides intet.
  13. ↑ ikke Lister og Oddernes Provsti, som Tyrholm (hos Treschow, Danske Jubellærere S. 161) siger; Mandals Len, hvortil Oddernes Prgld. hørte, udgjorde et eget Provsti.
  14. ↑ N. Rigsreg. I 648.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Om_Peder_Claussøn_Friis_og_hans_Skrifter/2&oldid=85854»