Om Myrdyrkning/Om Udgifterne
Fjerde Stykke.
Om Udgifterne ved Myrdyrkningen.
I et Land, der har saa store og saadanne Vidder som vort, og hvor Tilstandene, Næringsveiene, samt Priserne paa alle Levnetsmidler og Arbeidslønnen er saa ulige paa forskjellige Kanter af Landet, i den afsides Fjeldbygd, paa de store Slettebygder, i Kystegnene samt i Byerne og omkring disse, — der er det naturligviis meget vanskelig, ja næsten umuligt at gjøre et Overslag over Omkostningerne ved Arbeidet, som kan passe efter de Priser, der paa en Viis gjælde overalt i Landet. Jeg har derfor fundet det bekvemmest at beholde de Arbeidspriser, hvilke den svenske Forfatter Indebetou i sit lille Skrift har anført fra de Egne af Sverrig (Nykøpings Lehn), som han nærmest har havt for Øie. Siden denne Udregning blev gjort, ere vistnok Arbeidspriserne saavel der som her stegne meget betydeligt, og af den Grund tænkte man først at gjøre det hele Overslag om, efter norske Priser og Tilstande, men da det af de Grunde, som ovenfor ere anførte, er umuligt bestemt at sige hvad der hos os betales som noget Almindeligt, eller rettere sagt, da der hverken gjælder eller kan gjælde en lige stor Arbeidspriis over hele Landet, saa har man beholdt de oprindelige svenske Priser, og blot omsat dem i norske Penge. Men Overslaget indeholder desuagtet den fornødne Veiledning; thi enhver norsk Landmand kan naturligviis let slaa over, hvad det vil koste ham, naar han lægger de Priser, han i sin Bygd eller under sine Forhold er nødt til at betale for Arbeidet, til Grund for Udregningen.
Udgifterne eller Omkostningerne ved Myrdyrkning blive naturligviis større, naar det er Mosemyrer, end naar det er Græsmyrer eller Muldmyrer. Vi ville nu gjøre et Overslag for saadan Mark, som man maa lægge det meste Arbeide paa, altsaa for Hævdingen af Mosemyrer. Man maa imidlertid forudsætte, at det første Arbeide, Vandets Afledning eller Udveitning, allerede er gjort, thi dette beror saa aldeles paa hvorledes Myren ligger til, samt paa hvorledes Lændet omkring den er skikket, at det ikke er muligt at gjøre noget Overslag over Omkostningerne ved dette, som kan passe overalt. Saadant maa udføres for hvert særskilt Dyrkningsforsøg.
Man begynder derfor med Afløbsrenderne eller Hovedveiterne. En saadan, der er fire Alen bred og forresten har den Dybde og Vidde i Bunden, som er anført, pleier man i Nykøpings Lehn i dethøieste betale med 8 (eller 7½) Skilling norsk for Favnen paa skovbevoxet Mose; paa jevnere Mark pleier man give noget mindre eller omtrent 6 (eller 6¼) Skilling. Tager man Grøfternes Bredde saa ringe som 3 Alen, faar man dem efter Markens Skik og Tilstand endnu billigere. Sætter man nu Længden af Dugene til 40 Favne, hvilket ikke er formeget, og man kaster en Tværveit op ved hver 4de af de Duge eller Reiter, i hvilke man til en Begyndelse inddeler Marken, d. e. ved hver 88de Favn, saa kommer hver Rude paa 4 Duge, som bliver indsluttet eller omgivet med større Grøfter, saaledes til at indeholde (40 X 88 ) = 3,520 svenske kv Favne (hvilket udgjør 2¼ svensk Tønde Land) eller 11¼ norsk Maal Jord, og Grøfternes Længde omkring dette Stykke kommer til at udgjøre (40 + 88) X 2 = 256 Favne, eller rigtigere 260 Favne, paa Grund af Grøfternes Forlængelse ved Rudens Hjørner. Da 6 (eller sex og en Fjerdedeel) Skilling er antaget som Middelpriis for Grøftegravningen, er det rigtigst at sætte den saa stor, og disse 260 Favne komme saaledes til at koste 13 Speciedaler 65 Skilling. Hvor flere saadanne Ruder støde sammen, som altid vil blive Tilfældet paa en større Mark, faar man dog dyrkningsfør Mark paa begge Sider af Veiterne, og man kan da ikke regne hele den anførte Kostning paa den ene Rude, som indesluttes af dem ,men bør ogsaa lægge den paa de Ruder som støde til. Af denne Grund bliver den Udgift, som er regnet for Veiterne mindre; saa at der ikke kommer mere end to Trediedele eller tre Fjerdedele af hele Summen eller 8 á 10 Daler paa de 11 ¼ Maal Jord, som indesluttes deraf. Dette bliver altsaa 85 skilling til 107 skilling for Maalet. Naar den opdyrkede Mark er meget stor, betales der naturligviis mindre for Maalet, medens det derimod koster mere, naar det kun er en mindre Strækning, som skal opdyrkes.
For de større Veiter som optages mellem hvert Skifte betales endvidere 2 til 2½ (to og en halv) Skilling, og for de mindre Grøfter som skille mellem Dugene betales omtrent 1 Skilling; Forskjellen i Priis beror paa, om Marken er fuld af Rødder eller ikke. Paa hver Rude som holder 11¼ Maal Jord, gaar der 120 Favne større og 320 Favne mindre Grøfter, hvilke altsaa tilsammen koste 5 Daler eller idetmindste 3½ Spd. — Omkostningerne ved Udveitingen gaa saaledes i det Hele op til 1 Spd. 3 sk. á 1 Spd. 40 sk. for Maalet. Man har imidlertid ingen Vinding af at indskrænke denne Udgift; thi Jorden giver aldrig nogen rig Afgrøde hvis den ikke bliver fuldkommen befriet for Jordsyrer og Væde.
Flaahakning og Rodhugning maa almindelig udføres hernæst; disse betales med omtrent 1 til 1¼ (een og en Fjerdedeel) Skilling for kv. Favnen. Detter er med en Middelpriis 2 Spd 72 Sk. for Maalet. Ved at gjøre Akkord om dette Arbeide, bør det sættes som Vilkaar, at Arbeiderne kun faa udbetalt 1 Skilling for Favnen, naar de ere færdige med Flaahakningen, og at Resten skal staa inde til Brændingen er udført; thi da viser det sig, om der staar Stubber igjen i Marken, som Arbeiderne i saa Fald pligte at bryde op, førend de faa fuld Betaling. Det er nemlig ikke muligt at se om Arbeidet er godt eller slet gjort, saalenge som den ophuggede Mosetørv ligger ud over Marken og dækker den.
Brændingen staar nu igjen; dens Udførelse kommer meget an paa Veiret, og det er derfor ikke saaa let at regne sikkert ud, hvad den kommer til at koste. Man pleier almindelig betale den med det Halve af hcad Flaahakning eller Rodhugning koster, følgelig bliver Middelprisen omtrent 1 Spd. for Maalet. Det er ikke nogen Vinding ved at lade Brændingen udføre paa Akkord, thi Arbeiderne kaste da almindelig det som skal brændes sammen paa nogle faa Steder af hver Dug, hvorved Ilden ikke kommer til at virke paa den største Deel af Marken. Det er bedre for Jorden, at Brændingen gaar for sig i smaa Baal eller Nyinger paa flere Steder, men Arbeidet gaar ikke saa fort paa denne Maade. Naar man giver de Rodhuggere, Grøftegravere eller andre Folk, som man lader udføre Brændingen, Dagløn, faar man Arbeidet bedre gjort, men sætter det sig da i med Regnveir, kan Udgiften herved forøges. Endeel kan man vistnok ogsaa spare, naar man tager Kvindfolk og Børn tilk Brændingen, hvilken de ved Hjælp af een eller et Par Mandspersoner let kunne udføre.
Af det som her er forklaret, vil man finde at Udgifterne for Dyrkningen af et Maal Myrjord eller rettere Mosemyrjord, naar man ikke regner med Gravningen af de første Afløbsrender eller Hovedveiter og Landveiter, kommer til at udgjøre:
For Grøfter om Ruder og Duge 1 Spd. 40 sk.
= Flaahakning og Rodhugning 2 - 72 -
= Brænding omtrent 1 - = -
-------------- 4 Spd. 112 sk.
Hertil kommer Udsæd af Korn etc.:
Halvanden Skjeppe Rug til 3 Spd. Tønden Spd. 68 sk.
5 Pd. (10 Mærker) Thimotheifrø til 5 sk. Mk. - 50 -
1 Pd. (2 Mk.) Kløverfrø til 9 sk. Mk. - 18 -
-------------- 1 Spd.  16; sk.
Dette udgjør altsaa tilsammen for Maalet: 6 Spd. 4 sk.
Til dette kommer endnu Nedhakningen eller Nedmyldingen, som dog er ubetydelig, samt nogle faa Dagsvirker for at jevne Teigene og sprede Asken ud. Naar man regner Alt nøie sammen, vil Udgifterne ved Opdyrkning og Tilsaaning af et Maal Myrjord, efter denne Udregning, neppe blive mere end & Daler eller lidt derover. Men herved maa man ikke glemme, at den Rude eller Dug paa 11¼ Maal Jord, som er bleven lagt til Grund for Udregningen, er minket noget i Vidde eller Indhold ved det, at der er optaget 440 Favne Veiter, som skulle være en halv Favn brede, naar Marken er færdig; der gaar altsaa fra 210 kv Favne, som omtrent svarer til 7 Procent; derved bliver Dyrknings-Omkostningerne følgelig ligesaa meget større, eller forøges med ligesaa mange Hundrededele, hvilket udgjør 50 sk. mere for Maalet.
Her tillands vil man, som vi alt i Begyndelsen af dette Stykke have anført, ikke kunne faa gjort Myrdyrkningsarbeidet saa billigt; rimeligviis vil et Maal Jord med Afløbsrender og i fuld Stand komme til at koste 10-15 Speciedaler; men det er endda ingen Tvivl om, at Dyrkningen vil lønne sig, naar den Myr- eller Mosejord, som man vælger til Hævding, er rig og frugtbar.
Ved den saakaldte „Myrbænkning“, eller som den ogsaa kaldes efter en svensk Obert, som har udgivet et lidet Skrift om den, „den Edensteenske Myrdyrkning“, skulle Omkostningerne, efter de i Aviserne trykte Opgaver fra Romsdals Amts Land-Huusholdnings-Selskab, kun udgjøre 3 til 4 Speciedaler Maalet. En kyndig Agronom han beseet denne Myrbænkning i Romsdalen i forrige Aar; men har har erklæret, at Dyrkningsomkostningerne, efter hans Tanker, blive meget store, hvis man vil gjøre sig haab om, at faae jevne Avlinger. Bænkningen bestaar nemlig deri, at man optager Grøfter med en Bredde paa 6 Alen og en Dybde paa en til en og en halv Alen, og kaster al Grøftefylden op paa en Bænk eller høi Teig af betydelig Bredde, uden at man første bryder Stubber og Rødder op. En Deel af disse Rødder, der staa i Midten af Bænken, blive vistnok dækkede af den opkastede Jord og Tørv, men der maa borttages saa mange flere i det Nederste af Bænkens Skraaning eller ved Bænkefuren; thi det er ikke sjelden, at man finder flere Rødder jo dybere man kommer ned. Man slipper imidlertid ingenlunde for bestandig Rodhugst og Opbrydning af gamle Rødder ved denne Fremgangsmaade; thi eftersom Bænkene blive arbeidede og synke sammen, komme de frem, møde Plov og andre Redskaber og hindre Arbeidets Fremgang. Det bliver saaledes kun en Udsættelse med Udgiften, naar man ikke tager Stuvverne strax; den kommer alligevel og rimeligviis forøget ved Tab og Skade paa Redskaberne. Ved denne Udsættelse taber man ogsaa noget Andet, og det er Vindingen af den store Mængde Aske, som man strax kunde forsyne Myren med ved at brænde Stubberne; thi i Forbindelse med den Rigdom af Skjelmergel, hvorpaa en Deel af de Romsdalske Myrer hvile, vilde en saadan Gjødsling i de første Aat virke langt heldigere end dyrisk Gjødsel. Den meget forskjellige Grad af Fugtighed, som nødvendigviis maa findes i Midet og paa Siderne af Bænkene, vil ogsaa gjøre, at Kornet aldrig kan voxe jevnt over hele Bænken, med mindre den bliver forsynet med Huulveiter under de alendybe Teigfurer eller Bænkefurer. Ved en saadan Oplægning af Jorden i Bænke bliver ogsaa al Slags Kjøring og det hele Brug tungere og mere besværligt. Ved den saakaldte nyere Maade, at kaste Tørven op i en smal Streng paa Midten af Bænken, lade den ligge i to Aar, og siden sprede den ud, er kun lidet vundet; thi naar Mosen er bruun, raadner den ikke paa saa kort Tid saa tilstrækkeligt, at den kan komme til at tjene Væxten til nogen Næring.
I Sverrig har man paa nogle Steder, f. Ex. i Smaaland, forsøgt denne Bænkning, men paa flere af disse har man været betænkt paa at forlade den og jevne Jorden, da man kun har fundet Ulæmper og ikke en eneste Vinding ved Fremgangsmaaden.
Paa Grund af det, som her er anført, efter et Par af vore kyndigste og mest indsigtsfulde Agronomer, synes der at være fuld Føie til at raade til Varsomhed og omhyggelig Overveielse, førend man indlader sig paa større Foretagender efter Bænkningsmaaden. Der er ogsaa noget Andet, som bør optages som Raad til Varsomhed i saadanne Foretagender, og det er det Afslag, som Selskabet for Norges Vel nu nylig har givet paa en Begjæring og Pængehjælp til en større Myrdyrkning efter den Edensteenske Maade, samt Forhandlingerne ved det store Landbrugsmøde i Christiania 1854. Her omhandlede man Myrbænkningen, og i denne Forsamling, der bestod af de fleste Landbrugsskolelærere, nogle anseede Naturforskere og Videnskabsmænd, samt flere Hundrede af Landets mest oplyste Jordbrugere, hævede der sig ikke en eneste kyndig Røst for Bænkningen; og heller ikke Opfinderens Landsmand, det kongelige svenske Landbrugsakademies Sekretær, den ældre Nathorst, som var tilstede, havde et Ord at sige til Gunst eller Anbefaling for den.
