Om Myrdyrkning/Brændingens Gjentagelse
Almindelig skal Brænding paa samme Jord ikke gaa for sig mere end een Gang, nemlig ved Nybrødt eller Nyrydning, men det er et gammelt Ord, at ingen Forskrift er uden Undtagelse, og saaledes forholder det sig ogsaa her.
Brændingen kan fornyes eller der kan brændes igjen, dersom Myren er dyb og har godt Fald. Saaledes bør den gjentages i en heel Deel af de Myrer, der høre til Lindequists fire første Afdelinger, samt paa alle, der høre til den sjette.
Lindequist anfører, at Brøndingen alligevel ikke mere bør fornyes, naar Myrjordsfloen er sunket til 20 Tommers Mægtighed paa Sandbund og 15 Tommer paa Leerbund. Hvidmosemyrer bør, om det lader sig gjøre, brændes saalænge indtil al Hvidmosen er ødelagt.
Hvor gjentagen Brænding er tilraadelig bør den foregaa ved den Tid, da Græsvæxten ikke mere giver lønnende Afgrøder, det vil sige, samme Aar som Nyjordspløining til Havre ellers burde finde Sted.
Brændingen bør ikke gjentages:
- dersom Myrjordsfloen er saa grund, at den efter første Brænding ikke bliver mere end omtrent 20 Tommer dyb;
- dersom Myrjordsfloen er vel raadnet og godt skikket;
- dersom der mangler tilstrækkeligt Fald, saa at man kan forudse, at Jorden fremdeles vilde komme til at lide af Vandsyge eller Oversvømmelse, eller dersom den sænkes eller bliver lavere ved gjentagne Brændinger.
Det kan saaledes let skjønnes, at gjentagen Brænding bør udføres med megen Varsomhed, „og av den Grund“, siger Lindequist, „har jeg mange Gange, hvor Marken har været saaledes skikket, at gjentagen Brænding vilde være nyttig, endda maattet fraraade samme, fordi jeg ikke har tiltroet Eieren at kunne udføre den rigtigt.“
„Ovenstaaende almindelige Veiledning er ikke bleven givet for saadan Jord, som er nævnt i syvende Afdeling. Den kan dyrkes paa almindelig Maade ved Pløining eller ved Aurvæltning eller Tvebrydning. Alligevel kan Brænding ogsaa paa saadan Jord ved den første Opbrydning være nyttig; thi derved kan man forvandle Bjørnemose, Hvidmose, Blaabær- og Tyttebærlyng, Storrgræs, Busker og Braate m. m. til Aske, som tjener til Jordens Gjødning. Men af selve Jordfloen bør ikke meget medtages til Brænding, og gjentagen Brænding bør under ingen Omstændighed finde Sted.“
„For 1ste Klasses Jord af syvende Afdeling har jeg tilraadet følgende Fremgangsmaade; Flaahakning og Brænding, 2de Pløininger efter Askens Spredning, Rug- eller Bygsæd, 4 Aars Henliggen til Græs, siden Nyjordshavre og derpaa Træde, som gjødsles, hvorefter der saaes Rug og Græsfra, som ved foregaaende Omløb.“
„Inden Turen kommer til at gjøde den nydyrkede Jord, har man faaet 6 Afgrøder (2 af Korn og 4 af Græs), hvorfor man bør have samlet tilstrækkelig Gjødsel til Brakning i det 7de Aar.“
„For 2den Klasses Jord af 7de Afdeling har jeg tilraadet Følgende: Flaahakning til 1 Tommes Dyb i Jorden, 2de Pløininger efter Askens Spredning, og Havresæd den følgende Vaar. Havren skjæres grøn til Hø, hvorefter Marken lægges til Græs i 3 til 4 Aar eller længere, om Græsset giver nogenlunde god Afgrøde, og eet eller nogle Aar til Beite, om det forøvrigt falder saa til. Derefter følger Nyjordshavre og siden Brak eller Rodfrugter med saa megen Gjødsel, som man har kunnet samle fra de foregaaende Afgrøder. Efter Brakningen eller Rodfrugterne kommer Høst- eller Vaarsæd ligesom ved forrige Omløb. Ved denne Fremgangsmaade kan ogsaa mager Jord opdyrkes, uden anden Gjødning end den, som den selv frembringer.“